Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 JACK LONDON
»Nu skal vi have Frokost,« sagde jeg; »men først maa De
have lidt varmere Klæder paa.«
Jeg halede en ny Skjorte frem, lavet af samme Slags Tøj
som Tæpperne. Jeg kendte den Vare og vidste, at den var svær
og tæt, saa den kunde holde Regnen ude og ikke blev
gennemblødt. Da hun havde ladet den glide over Hovedet, byttede jeg
Drengehuen med en Mandshue, der var stor nok til at dække
Haaret, og som, naar Klappen blev slaaet ned, kunde naa helt
" ned over Øren og Hals. Virkningen var henrivende. Hendes
Ansigt var af den Slags, som ikke kan andet end at se godt ud
under alle Omstændigheder. Intet kunde ødelægge den skønne
Ansigtsoval, de næsten klassiske Linjer, de fine Bryn og de store,
brune Øjne med deres klare, rolige Blik.
Et Stød, lidt stærkere end sædvanligt, ramte os, netop som
vi krydsede en Bølgekam. Baaden gik pludselig saa meget over,
at Rælingen var lige med Overfladen, og saa meget som en Pøs
Vand slap ind. Jeg var netop beskæftiget med at aabne en
Daase med Tunge, og jeg sprang til Skødet og kastede det over
i rette Tid. Sejlet flagrede og slog, og Baaden sejlede væk. I
Løbet af et Par Minutter havde jeg den igen rigtig i Kurs, saa
jeg kunde vende tilbage til Frokosten.
»Det virker meget godt, synes jeg, skønt jeg jo ganske vist
ikke er videre hjemme i den ædle Sømandskunst,« sagde hun
med et bifaldende Nik i Retning af mit Styreapparat.
»Men det kan kun virke, naar vi sejler med Vinden,«
forklarede jeg. »Naar vi har Vinden ind paa Bjælken eller
Skansen, saa vil det være nødvendigt for mig at styre.«
»Jeg maa sige, at jeg ikke forstaar Deres tekniske Udtryk,«
sagde hun. »Men jeg forstaar Slutningen, og den er jeg ikke
glad ved. De kan ikke styre Nat og Dag og altid. Derfor
venter jeg nu efter Frokost at modtage min første Time. Og saa
skal De lægge Dem til at sove. Vi vil tage vore Vagter, som de
gør paa Skibene.«
»Jeg kan ikke rigtig regne ud, hvordan jeg kan lære Dem
det,« indvendte jeg. »Jeg er jo selv ikke andet end Elev. Da
De betroede Dem til mig, tænkte De vel næppe paa, at jeg
aldeles ingen Øvelse havde i at sejle med smaa Baade. Det er
endog første Gang, jeg er i en lille Baad.«
»Saa maa vi lære sammen. Og siden De er en Nat forud
ä
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
