- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
208

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



N

208 JACK LONDON

Havsprøjtet ind over Rælingen. Og dog var det ikke nogen
slem Nat, syntes jeg — intet mod de Nætter, jeg havde
gennemgaaet paa »Ghost«, intet maaske mod de Nætter, vi skulde
gennemgaa i denne Nøddeskal. Dens Planker var tre Fjerdedel
Tomme tykke. Mellem os og Oceanet var der mindre end en
Tomme Træ!
, Og dog forsikrer jeg og vil altid blive ved at forsikre, at
jeg ikke var bange. Den Død, som Ulf Larsen og selv Thomas
Mugridge havde fanet mig til at frygte, frygtede jeg ikke
længere. Det at Maud Brewster var kommet ind i mit Liv, havde
ligesom helt forvandlet mig. Og jeg tænkte, at det, naar alt
kom til alt, var bedre at elske end at blive elsket, hvis det
kunde bevirke, at noget blev os saa dyrebart, at vi ikke var
bange for at dø for det. Jeg kunde glemme mit eget Liv i
Kærlighed til et andet Menneskes Liv. Og dog — det er den evige
Paradoks! — dog havde jeg aldrig næret saa inderligt et Ønske
om at som netop nu, da jeg tillagde mit eget Liv mindre Værdi
end nogen Sinde. Jeg havde aldrig haft saa megen Grund til
at leve, slumrede ind, fornøjede jeg mig med at gennemtrænge
Mørket, der indhyllede Stævnen, hvor jeg vidste, Maud sad
sammenkrøben og saa ud over det skummende Hav, parat til at
Kalde paa mig, hvad Øjeblik det skulde være.

OTTE OG TYVENDE KAPITEL.

Det er unødvendigt i alle Enkeltheder at beskrive de Lidelser,
vi gennemgik i den lille Baad i al den lange Tid, da vi paa
maa og faa drev om paa Oceanet. I to Døgn blæste det stærkt
fra Nordvest. Saa stilnede det af, og om Aftenen sprang Vinden
om i Sydvest. Det var stik Modvind for os, men jeg tog
»Ankeret« ind, satte Sejl og tog en Kurs, som førte os mod
Sydsydost. Det var omirent lige meget, om vi valgte den Retning
eller Vestnordvesl, som Vinden ogsaa tillod; men den varmere
Luft mod Syd blev bestemmende for Retningen.

Æ

[ |

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free