- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
217

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





ULF LARSEN 217

være langt det bedste for Dem at blive her og sove og hvile
Dem.«

Hun vendte sig mod mig og saa mig ind i Øjnene, med
et fast og dog saa rørende Blik.

»Åa, maa jeg ikke nok?« sagde hun med blød Stemme.

Jeg rystede paa Hovedet. Hun blev ved at se mig ind i
Øjnene. Jeg prøvede paa at forme et Afslag i Ord, men jeg
kunde ikke. Jeg saa hendes Øjne lyse af Glæde, og jeg vidste,
at jeg havde tabt. Det var umuligt at sige Nej efter dette.

Vinden lagde sig i Løbet af Eftermiddagen, og vi forberedte
os paa at sætte ud den følgende Morgen. Der var ikke til at
komme ind paa Øen fra vor Vig, thi Væggene rejste sig lodret
fra Kysten og, ved begge Sider af Vigen, fra det dybe Vand.

Morgenen kom, trist og graa, men stille. Jeg var tidlig
vaagen for at gøre Baaden i Stand.

»Torsk! Dosmerl« raabie jeg, da jeg syntes, det kunde gaa
an at vække Maud. Men denne Gang raabte jeg lystigt og
dansede barhovedet omkring paa Stranden i forstilt Fortvivlelse.

Hun stak Hovedet frem under Fligen af Sejlet.

»Hvad nu?« spurgte hun søvnigt, men alligevel med en vis
Nysgerrighed i Stemmen.

»Kaffel« raabte jeg. »Hvad siger De til en Kop Kaffe, varm
Kaffe, dejlig varm Kaffe?«

»Kaffel« mumlede hun. »De gjorde mig helt forskrækket,
og det er slet ikke pænt af Dem. Nu havde jeg slaaet mig til
Ro med, at vi maatte klare os uden Kaffe, og saa kommer De
her og piner mig med ørkesløse Forslag.«

»Se her!« sagde jeg.

I en Kløft mellem Klipperne samlede jeg nogle tørre Pinde,
som jeg snittede til Spaaner og kløvede til Pindebrænde. Saa
tog jeg min Lommebog og rev et Blad ud, og af
Ammunitionsbeholdningen tog jeg noget Krudt og en Fænghætte, strøede
Krudtet ud paa en Sten og lagde Fænghætten i Midten. Dernæst
tog jeg en lille Sten i højre Haand og holdt Papiret med den
venstre. Alt var i Orden. Maud saa interesseret til. Jeg slog
nu paa Fænghætten med Stenen. Først kom der en lille Smule
hvid Røg, saa en Flamme, og Kanten af Papiret brændte.

Maud klappede i Hænderne af Glæde. »Prometheus!«
raabte hun.
















<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free