Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 219
hvide, næppe læselige Bogstaver stod der »Gazelle No. 2«.
Baaden havde ligget der meget længe, for den var halvt fyldt med
Sand, og det splintrede Træ saa medtaget og ødelagt ud, som
Træ gør, naar det i lang Tid har været udsat for Elementernes
Paavirkning. I Bagstavnen fandt jeg en Bøsse og en Dolk, der
var saa rusten, at man næsten ikke kunde se, hvad den var af.
»De er da i det midnste sluppet væk!« sagde jeg muntert,
men jeg havde en pinlig Fornemmelse af, at vi maaske et eller
andet Sted i Nærheden vilde finde de blegede Menneskeben.
Jeg vilde ikke have, at Mauds gode Humør skulde ødelægges
af et saa uhyggeligt Fund, hvorfor jeg igen holdt udefter,
sejlede udenom Øens nordvestlige Hjørne og anstillede
Undersøgelser. Vi sejlede videre, erfarede at vi ikke kunde gaa i Land
paa Sydsiden af Øen og havde inden Aften foretaget en hel
Omsejling. Jeg anslog Øens Omkreds til fem og tyve Mil og dens
Bredde til fra to til fem Mil. Der var mindst to Hundrede
Tusinde Sæler paa Øen. Øen var højest længst mod Sydvest;
Odderne og Bagsiden aftog jævnt imod Nordost, og det yderste
Hjørne var kun et Par Fod over Havfladen. Med Undtagelse
af vor Vig hævede Kysten sig skraat opad fra Indskæringerne
og dannede en Slags Engdrag med Mos og Tundragræs. Her
tumlede Sælerne sig, de gamle Hanner medførende hele deres
Harem, medens de unge Hanner gik ud enkelivis.
Denne korte Beskrivelse er alt, hvad Foretagsomhedens Ø
fortjener. Fugtigt og sumpet var der, hvor der ikke var
Klippegrund, og den var hjemsøgt af svære Storme og forpisket af
Havets Bølger. Naar dertil kommer, at Luften ustandselig
dirrede under de Brøl, der udstødtes af de to Hundred Tusind
Amfibier, saa vil man let forstaa, at det var et temmelig trist
Opholdssted. Maud, som havde forberedt mig paa Skuffelsen, og
som havde været livlig og munter hele Dagen, faldt helt
sammen, da vi gik i Land fra vor lille Vig. Hun kæmpede tappert
for at skjule det for mig; men medens jeg tændte et nyt Baal,
vidste jeg, at hun forsøgte at kvæle sin Hulken i Tæpperne
under Sejlteltet.
Nu var det min Tur til at være den opmuntrende, og jeg
spillede min Rolle saa godt, at jeg igen kaldte Latteren frem i
hendes søde Øjne og Sangen paa hendes Læber; thi hun sang
for mig, førend hun gik til Hvile. Det var første Gang, jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
