- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
223

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



ULF LARSEN 223

Hendes Bemærkning forfejlede imidlertid sin Virkning. Jeg
kunde ikke spille Kryster lige for Øjnene af hende.

»Lad gaa nul« sagde jeg og løb Boven ind mod Land.

Jeg traadte ud og gik tappert frem mod en langhaaret Han,
som laa midt imellem 2lle sine Hustruer. Jeg var bevæbnet
med den almindelige Knippel, hvormed Roerne slaar de saarede
Sæler ihjel. Den var kun halvanden Fod lang, og i min uhyre
Uvidenhed havde jeg ingen Anelse om, at den Knippel, der
bruges paa Land, naar Ynglestederne hjemsøges, maaler fire,
fem Fod i Længden. Hunnerne løb til Side for mig, og Afstanden
mellem mig og Hannen formindskedes. Den rejste sig paa
Lufferne og saa meget fornærmet ud. Der var nu kun en halv.
Snes Fod imellem os; men jeg blev ved at gaa frem, for jeg
ventede, at den, hvad Øjeblik det skulde være, vilde vende om
og tage Flugten.

Paa seks Fods Afstand kom pludselig den Tanke over mig:
Hvad om den ikke vil flygte? Naa ja, saa maa jeg slaa den
ned, tænkte jeg igen. I min Forskrækkelse havde jeg glemt,
at jeg var kommen for at tage Sælen i Stedet for at jage den
paa Flugt. I samme Øjeblik udstødte den en prustende,
snærrende Lyd og for løs paa mig. Dens Øjne skinnede; Munden
stod aaben, og de hvide Tænder glimtede ondskabsfuldt. Jeg
maa tilstaa — og jeg skammer mig forøvrigt ikke ved at gøre
det — at det var mig, der vendte om og løb. Den løb efter mig,
kejtet, men alligevel ret hurtigt. Den var kun to Skridt bag ved
mig, da jeg var i Baaden og stødte fra med Aaren. Den greb
i Aaren med Tænderne og knækkede Aarebladet som en
Æggeskal. Maud og jeg var bestyrtede. Et Øjeblik efter var den under
Baaden, greb fat i Kølen med Munden og rystede Baaden
voldsomt.

»Nej, nejl« udbrød Maud. »Lad os gaa tilbagel«

Jeg rystede paa Hovedet, »Jeg kan gøre, hvad andre har
gjori, og jeg ved, at andre har slaget Sæler ihjel med Knipler.
Men jeg tror, at jeg vil lade Hannerne være næste Gang.«

»De skulde nu alligevel helt lade være, hører Del« sagde hun.

»Det ved De slet ikke noget oml« raabte jeg i en halvt
fortrædelig Tone.

Hun svarede ikke, og jeg forstod, at mine Ord, eller rettere,,
mit Tonefald havde krænket hende.










<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free