Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i.
=
ULF LARSEN 229
Det var en let Sag nu at tage ud om Morgenen og vende tilbage
ved Middng med Baaden fuld af Sæler. Og medens jeg
byggede paa Hytten, smeltede Maud Olje af Spækket og holdt en
langsom Ild ved Lige under Kødet. Vi havde skaaret det i
Strimler og hængt det op i Røgen, og det blev udmærket røget.
Den næste Hytte var lettere at bygge, for jeg byggede den
sammen med den første, saa at der kun behøvedes ire Mure.
Men det var Arbejde, haardt Arbejde altsammen. Maud og jeg
arbejdede fra Morgen til Aften, alt hvad vi kunde, og saa snart
Aftenen kom, gik vi trætte til Hvile og sov som Dyr. Og dog
erklærede Maud, at hun aldrig havde følt sig sundere og
raskere i hele sit Liv. Jeg gjorde selv en lignende Erfaring, men
hendes Styrke var saa meget i Slægt med Liljens, at jeg tit var
bange for, at hun skulde gaa i Stykker for mig. Ofte saa jeg
hende opbruge sin sidste Rest af Styrke og derpaa kaste sig
ned paa Ryggen og strække sig for at genvinde Kræfterne. Og
saa kunde hun rejse sig og arbejde videre. Hvor hun fik Kræfter
til det, var mig en Gaade.
»Tænk paa den lange Hvile til Vinter!« svarede hun, naar
jeg prøvede at gøre hende Forestillinger. »Saa vil vi være
ivrige for at faa noget at bestille.
Vi holdt en Slags Indvielsesfest i min Hytte den Aften, da
den var bleven forsynet med Tag. Det var efter en tre Dages
Storm, som havde drejet fra Sydost til Nordvest, og som nu
var lige ind paa os. I den ydre Vig tordnede Brændingerne, og
selv i vor landomsluttede indre Vig var Vandet i stærkt Oprør.
Det peb og brølede hele Tiden, og jeg var til Tider bange for,
at Murene ikke skulde holde. Sælskindstaget, som jeg havde
troet var ganske tæl, lod Vandstænk slippe igennem ved hvert
Vindstød, og utallige Smaarevner i Murene aabenbarede, at der
ikke var tættet saa godt med Mos, som Maud havde antaget.
Men Trannen brændte klart, og vi havde det varmt og hyggeligt.
Det var i Sandhed en behagelig Aften, og vi var enige om,
at det pan en Maade var vor lykkeligste Aften paa
»Foretagsomhedens Ø«. Vi følte os trygge og rolige. Ikke alene havde
vi gjort os fortrolige med at skulle overvintre, men vi var
forberedt paa Vinteren. Nu kunde Sælerne for vor Skyld forlade os
naarsomhelst for at drage ud paa deres hemmelighedsfulde
Rejse mod Syd. Og vi nærede ingen Rædsel for Stormene. Ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
