Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
x..
h
ULF LARSEN 241
kunde se, hvorledes Maud stadig blev mere og mere bekymret,
skønt hun maaske var for stolt til at geniage sin Anmodning.
Hvad var der forøvrigt at sige til det? Hun var guddommelig
aliruistisk, og hun var en Kvinde. For Resten følte jeg mig
ogsaa ilde berørt ved Tanken om, at denne Mand, hvem jeg
havde prøvet paa at dræbe, skulde ligge og dø alene, saa nær
ved to af sine Medskabninger. Han havde ret: Mine
Omgansfællers Livsbetragtninger var stærkere end jeg selv. Den
Kendsgerning, at han havde Hænder, Fødder og Legeme som jeg, var
i sig selv et Krav, som jeg ikke kunde lade haant om.
Næste Gang ventede jeg derfor heller ikke, til Maud sendte
mig. Jeg opdagede, at vi manglede Marmalade og kondenseret
Mælk, og sagde, at jeg vilde gaa om Bord. Jeg kunde se, at
hun vaklede. Hun gik endog san vidt som til at sige, at det
ikke var Nødvendighedsartikler, og at min Tur lige saa godt
kunde mislykkes. Og som hun før havde læst mine uudtalte
Tanker, saaledes forstod hun nu ogsaa den indre Traad i min
Tale, og hun vidste, at jeg ikke gik om Bord, fordi vi manglede
kondenseret Mælk og Marmalade, men paa Grund af hendes
Uro, som hun vidste det ikke var lykkedes hende at skjule.
Jeg tog mine Sko af, da jeg naaede Bakken, og gik lydløst
agter paa Hosesokkerne, Denne Gang raabte jeg ikke ned fra
Kahytskappen. Jeg gik forsigtigt ned og fandt Kahytten tom.
Døren til hans Kahyt var lukket. Først tænkte jeg paa at
banke, men saa huskede jeg paa mit foregivne Ærinde og
besluttede at udføre det. Idet jeg omhyggeligt undgik at gøre
Støj, løftede jeg Falddøren i Gulvet og satte den til Side.
Tøjoplaget saa vel som Fødevarerne var gemte i Lazarettet, og jeg i
benyttede mig af Lejligheden til at forsyne mig godt med å
Undertøj.
Da jeg kom op fra Lazarettet, hørte jeg en Lyd fra UIf
Larsens Kahyt. Jeg krøb sammen og lyttede. Dørhaandtaget
knirkede. Instinktmæssig luskede jeg tilbage, om bagved
Bordet, og spændte Hanen paa min Revolver. Døren gik op, og
han kom til Syne i den. Aldrig havde jeg set en saa dyb
Fortvivlelse malet i noget Ansigt, som jeg saa i hans — UIf
Larsens Ansigt, Kæmpen, den stærke Mand, den utæmmelige! Som
en Kvinde, der vrider Hænderne, hævede han sine knyttede
Næver og stønnede. Saa sænkede han den ene Arm og strøg
Jack London: Ulf Larsen. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
