- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
244

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





244 JACK LONDON

uhaandgribeligt som en Skygge. Hvis det kun var Øjeæblet,
der blev paavirket, eller hvis Synsnerven ikke var helt død, saa
var Forklaringen simpel nok. Hvis det ikke var Tilfældet, kunde
jeg kun tænke mig den Løsning, at den følsomme Hud mærkede
Forskellen paa Temperatur i Solskin og Skygge. Eller maaske
— hvem kan vide det? — maaske var det den saa meget
omtalte sjette Sans, som indgav ham den Tanke, at der var noget,
en fremmed Genstand, i Nærheden af ham.

Efter at han havde opgivet at bestemme Skyggen, traadte
han op paa Dækket og gik fremefter, med en Leihed og
Sikkerhed, som overraskede mig. Og dog var der denne Antydning
af Svaghed j hans Gang. Nu vidste jeg, hvoraf det kom.

Jeg havde den lille Ærgrelse, som jeg dog ikke helt kunde
lade være at more mig over, at han opdagede mine Sko paa
Bakken og tog dem med sig tilbage til Kabyssen. Jeg saa, at
han gjorde Ild paa og gav sig i Lag med at lave Mad, Saa stjal
jeg mig ned i Kahytten til min Marmelade og mit Undertøj,
gled tilbage forbi Kabyssen og kom i Land for at afgive min
Rapport, barfodet.

FIRE OG TREDIVTE KAPITEL



»Det er virkelig ogsaa for galt, at »Ghost« har mistet
Masterne, Ellers kunde vi sejle herfra paa den. Ikke, Humhrey?«

Jeg sprang op.

»Ja, Gud ved? Gud ved?« gentog jeg og vandrede frem og
tilbage.

Mauds Øjne lyste. Hun havde saadan Tro til mig! Og
Tanken herom gav mig forøget Kraft. Jeg mindedes Michelets
Ord: »Kvinden er for Manden som Jorden for Sønnen i hint
berømte Sagn. Han behøver kun at falde ned og kysse hendes
Bryst, og han er atter stærk.« For første Gang fattede jeg disse
Ords underfulde Sandhed. Oplevede jeg dem maaske ikke selv!
Maud var ali for mig, en ufejlbarlig Kilde til Styrke og Mod.
Jeg behøvede kun at se paa hende eller tænke paa hende og —
jeg følte mig stærk igen.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free