Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 245
»Det kan lade sig gøre, det kan lade sig gørel« tænkte jeg
og bekræftede det højt. »Hvad Mennesker har gjort, kan jeg
ogsaa gøre, og selv om ingen nogen Sinde har gjort dette, kan
jeg alligevel gøre det.«
»Hvad? For Guds Skyld, vær barmhjertig! Hvad er det, De
kan gøre?« udbrød Maud.
»Vi kan gøre detl« rettede jeg. »Hvad andet vel end at
anbringe Masterne paa »Ghost« og sejle bort?«
»Humphrey!«
Og jeg følte mig saa stolt af min Plan, som om den
allerede var en fuldført Kendsgerning.
»Men hvordan skal det lade sig gøre?« spurgte hun.
»Jeg ved det ikke,« svarede jeg. »Jeg ved kun, at jeg er
i Stand til at gøre alt i denne Tid.«
Jeg smilede stolt til hende — for stolt, for hun slog Øjnene
ned og stod et Øjeblik uden at sige noget.
»Men saa er der Ulf Larsen,« indvendte hun,
»Blind og hjælpeløs,« svarede jeg hurtigt, for med det
samme at feje hendes Indvendinger til Side.
»Men hans forfærdelige Hænder! De ved, hvorledes han
sprang over Nedgangen til Lazarettet.«
»Og De ved ogsaa, hvordan jeg krøb omkring og undgik
ham.«
»Og mistede deres Sko.«
»De vilde da vel ikke forlange, at de skulde være i Stand
til at undgaa Ulf Larsen, naar mine Fødder ikke var i deml!«
Vi lo begge. Og derpaa gav vi os alvorligt i Lag med at
lægge Planer om, hvorledes vi skulde faa »Ghost«s Master
anbragt og vende tilbage til Civilisationen. Jeg havde en svag
Erindring om Fysik fra min Skoletid, medens de sidste
Maaneder havde givet mig praktisk Indsigt i forskellige mekaniske
Problemer. Alligevel maa jeg tilstaa, at da vi gik nede ved
»Ghost« for at tænke nærmere over dette Hverv, der ventede
os, og saa de store Master ligge i Vandet, da var jeg ved at
tabe Modet. Hvor skulde vi begynde? Havde der bare staaet
én eneste Mast, saa vi havde haft en høj Ting at fastgøre Blokke
og Taljer till Men der var ingenting. Det mindede mig om
Problemet: at løfte sig selv ved at trække i Haaret. Jeg forstod
>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
