Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 247
redet, der var tungt af Vand, tog haardt paa mine Kræfter;
men inden Aften lykkedes det mig alligevel at faa det hele i
Land, hvor det kunde ligge og tørre. Vi var begge trætte, da
vi holdt op for at spise vor Aftensmad, og vi havde ogsaa gjort
et godt Arbejde, hvor ubetydeligt det end kunde tage sig ud
for Øjet.
Næste Morgen gik jeg, med Maud, der havde vist sig som
en udmærket Hjælper, ned i Lasten paa »Ghost« for at skaffe
Rodenden af de gamle Master til Side. Vi havde lige faaet
begyndt, da Lyden af min Banken og Hamren hidkaldte Ulf
Larsen.
»Hej dernedel« raabte han ned ad den aabne Luge.
Lyden af hans Stemme fik Maud til at trække sig tæt ind
til mig ligesom for at søge Beskyttelse, og hun lagde sin Haand
paa min Årm.
»Hej deroppe! God Morgenl!« svarede jeg.
»Hvad laver De dernede?« spurgte han. »Er De ved at
prøve paa at bore mit Skib i Sænk?«
»Tværtimod,« svarede jeg. »Jeg er ved at reparere det.«
»Men hvad Djævelen er De ved at reparere?« Der var en
forundret Klang i hans Stemme.
»Jeg er ved at gøre alt i Orden til at sætte Masterne fast
igen,« svarede jeg, som om det var den simpleste Sag af Vedden.
»Det lader til, at De nu endelig er kommen til at staa paa
egne Ben, Hump,« hørte vi ham sige. Og saa var han tavs i
nogen Tid.
»Men De kan ikke gøre det, Hump!« kom det noget efter.
»Aa jo, jeg er netop i Færd med det.«
»Men det er mit Fartøj, min Ejendom. Hvad om jeg nu
forbyder Dem det?«
»De glemmer én Ting,« svarede jeg. »De er ikke længere
det største Stykke af Fermentet. Det var De engang; De var i
Stand til at æde mig, som De behagede at udtrykke Dem; men
der er sketl en Formindskelse, og nu kan jeg æde Dem. Gæren
har tabt sin Kraft.«
Han 10, en kort, ubehagelig Later. »Jeg ser, at De bruger
min Filosofi mod mig selv. Men De maa endelig ikke gøre den
Fejl at undervurdere mig. Det er for Deres eget Bedstes Skyld,
at jeg advarer Dem.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
