Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 251
let og bragte Masten ind, Tomme for Tomme, fra Toppen og
nedefter, indtil den laa paa Dækket i hele sin Længde.
Jeg saa paa Uret. Klokken var tolv. Min Ryg smertede,
og jeg følte mig træt og sulten. Og dér paa Dækket laa en
eneste Pind, Resultatet af en hel Formiddags Arbejde! For første
Gang forstod jeg til Fulde det kolossale Arbejde, der laa for
os. Men jeg havde gjort mine Erfaringer. Eftermiddagen vilde
give større Udbytte. Og det gjorde den! Vi vendte tilbage
Klokken et, styrket ved en Times Hvil og en solid Middag.
Paa mindre end en Time havde jeg Stortopmasten om Bord
og var begyndt at lave Kranen. Jeg surrede de to Topmaster
sammen foroven og sørgede for, at Benene blev lige lange, og
ved Sammenføjningspunktet fastgjorde jeg Klofaldets
Dobbeltblok. Dette i Forbindelse med den enkelte Blok og selve
Klofaldet skaffede mig en Gie. For at forhindre Rodenden af
Masterne i at glide paa Dækket fastspigrede jeg nogle Klamper.
Da alt var færdigt, gjorde jeg en Line fast til Kranens Top og
lod den løbe lige hen til Spillet. Jeg var helt stolt af det Spil,
for det forøgede mine Kræfter over al Forventning. Som
sædvanligt holdt Maud Tørnen, medens jeg hev. Kranen rejste
sig op i Luften.
Saa opdagede jeg, at jeg havde glemt Barduner. Dette gjorde,
at jeg maatte entre Kranen, hvilket jeg gjorde to Gange,
førend jeg fik Barduner anbragt for og agter og til hver Side.
Tusmørket var faldet paa, da alt dette var besørget. Ulf Larsen,
som havde siddet og lyttet hele Eftermiddangen og ikke havde
aabnet sin Mund en eneste Gang, var gaaet over til Kabyssen
for at lave sig noget Aftensmad. Jeg var saa stiv i Ryggen, at
det formelig kostede mig Anstrengelse og Smerte at rette mig
op. Jeg saa stolt paa mit Arbejde. Det begyndte ligefrem at se
ud af noget. Jeg længtes som et Barn, der har faaet et nyt
Stykke Legetøj, efter at hejse noget i Vejret med min ny Kran.
»Bare det ikke havde været saa sent!« sagde jeg. »Jeg vilde
saa gerne se, hvorledes den virker.«
»Lad nu være at være saa graadig, Humphrey! «skændte
Maud. »Husk paa, at der kommer en Dag i Morgen, og at De
er saa træt nu, at De knap kan staa paa Benene.
»Og De?« sagde jeg med en pludselig Bekymring. »De maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
