- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
255

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



ULF LARSEN 255.

Jeg saa op. Han kom ganske sindigt gaaende henad Ruffet
til Bagbord.

»Lad være at tage Hensyn til ham,« hviskede jeg. »Han
kommer for at faa at vide, hvor nær vi tager os det. Lad ham
ikke forstaa, at vi ved det. Vi kan i det mindste nægte ham
den Tilfredsstillelse. Tag Deres Sko af — det er rigtigt — og:
bær dem i Hænderne.«

Og sa legede vi Blindebuk med den blinde Mand. Naar
han kom henad Bagbordssiden, gled vi forbi ham over til
Styr"bords, og fra Ruffet saa vi ham vende sig og komme agter i;
vort Spor.

Han maa have mærket, at vi var om Bord, for han sagde
nok saa dristigt »God Morgen!« og ventede aabenbart paa en
Genhilsen. Saa gik han agter, og vi listede os frem.

»Åa, jeg ved godt, at I er om Bord!« raabte han, og jeg
kunde se ham lytte ivrigt, efter at han havde talt.

Det mindede mig om den store Ugle, der lytter efter at have
tudet, for at den kan høre sit skræmte Bytte røre sig. Men vi
rørte os ikke, og vi flyttede os kun, naar han flyttede sig. Og:
saaledes sprang vi omkring paa Dækket, Haand i Haand, som
et Par Børn, der jages af en fæl Trold, indtil Ulf Larsen,
øjensynlig stærkt fortørnet, forlod Dækket og gik ned i Kahytten.
Vore Øjne lyste af undertrykt Latter, da vi tog vore Sko paa
og klavrede over Siden ned i Baaden. Og da jeg saa ind i Mauds
klare, brune Øjne, glemte jeg det onde, han havde gjort; jeg
vidste kun, at jeg elskede hende, og at jeg for hendes Skyld
vilde have Styrke nok til at bane os Vej tilbage til
Civilisationen.

SEKS OG TREDIVTE KAPITEL

I to Dage gennemsøgte Maud og jeg Søen og Kysterne for
at finde de savnede Master, men først den tredie Dag fandt vi
dem. De var der allesammen, ogsaa Kranen, og laa og slog i
Brændingen ud for den sydvestlige Odde, det farligste Punkt
paa hele Kysten. Hvor vi arbejdede! Ved Mørkets Frembrud.






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free