- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
260

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





260 JACK LONDON

han havde talt med Maud og mig om ligegyldige Ting. Ingen af
Parterne sagde noget om Ødelæggelsen af Kranen. Heller ikke
kom han tilbage til, at jeg helst maatie lade hans Skib være.
Men endnu frygtede jeg ham, blind og hjælpeløs som han var,
Jyttende, altid lyttende, og jeg kom aldrig indenfor hans stærke
Armes Rækkevidde.

Medens jeg denne Nat sov under min kære Kran, blev jeg
vækket ved hans Fodirin paa Dækket. Det var en stjerneklar
Nat, og jeg kunde se ham dunkelt, idet han bevægede sig
omkring. Jeg rullede mig ud af mine Tæpper og krøb lydløst efter
ham paa Hosesokkerne. Han havde bevæbnet sig med en Kniv
fra Værktøjskisten, og med den gjorde han Forberedelser til at
overskære Klofaldet, som jeg igen havde rigget til Kranen. Han
følte paa Klofaldet med Hænderne og opdagede, ai jeg ikke havde
strammet det. Saa halede han det tot og gjorde Mine til at
bruge Kniven.

»Det vilde jeg lade være med at gøre, hvis jeg var i Deres
Sted,« sagde jeg roligt.

Han hørte et Smæld fra min Pistol og ]o.

»Hallo, Hump!« sagde han. »Jeg vidste godt, at De var her.
De kan ikke narre mine Øren.«

»Det er Løgn, Ulf Larsen,« sagde jeg lige saa roligt som
før. »Imidlertid venter jeg paa en Lejlighed til at dræbe Dem,
saa gaa De bare videre og skær løsl«

»Den Lejlighed har De hele Tiden,« sagde han.

»Gaa videre og skær løs!«

»Jeg vil hellere narre Dem,« sagde han leende, gjorde
omkring og gik agter.

»Noget maa der gøres, Humphrey,« sagde Maud næste
Morgen, da jeg fortalte liende om Nattens Hændelser. »Hvis han
har sin Frihed, kan han finde paa at gøre, hvad det skal være.
Han kan bore Skibet i Sænk eller sætte Ild paa det. Ingen
kan vide, hvad han kan finde paa. Vi maa sætte ham fast.«

»Men hvorledes?« spurgte jeg med et hjælpeløst
Skuldertræk. »Jeg tør ikke komme indenfor hans Armes Rækkevidde,
og han ved, at saa længe hans Modstand er passiv, kan jeg ikke
skyde ham.«

»Der maa være en Udvej.«

»Der er én Udvej,« sagde jeg mørkt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free