Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 JACK LONDON
Vi gik hen til ham, men han lod til at være bevidstløs og
trak Vejret krampagtigt. Hun tog sig af ham, løftede hans
Hoved og sendte mig ned i Kahyten efter en Pude. Jeg bragte
ogsaa Tæpper, og vi lagde ham godt til Rette. Jeg følte hans
Puls. Den slog regelmæssigt og kraftigt og var ganske normal.
Dette fandt jeg mærkeligt, og jeg blev mistænksom.
»Hvad om det nu bare er Forstillelse!« sagde jeg og holdt
fremdeles hans Haandled.
Maud rystede paa Hovedet, og der var et bebrejdende Udtryk
i hendes Øjne. Men i samme Øjeblik rev Haandleddei sig ud
af min Haand, og mit eget Haandled blev omspændt som med
en Staalklo. Jeg skreg højt i dødelig Angst, et vildt, uartikuleret
Skrig. Jeg fangede et Glimt af hans Ansigt, der havde et ondt,
triumferende Udiryk, medens hans anden Haand omsluttede mit
Legeme, og jeg blev trukket ned til ham, i et frygteligt Favntag.
Saa slap han mit Haandled, men hans anden Arm lagde sig
om mig og holdi begge mine Arme, saa jeg ikke kunde røre mig.
Hans fri Haand famlede efter min Strube, og i det Øjeblik havde
jeg den bitreste Forsmag paa Døden, hidkaldt ved min egen
Dumhed. Hvorfor havde jeg vovet mig indenfor disse frygtelige
Armes Rækkevidde? Jeg kunde føle andre Hænder paa min
Hals. Det var Mauds Hænder, der forgæves stred for at fjerne
den Haand, der var ved at kvæle mig. Hun opgav det, og jeg
hørte hende skrige, paa en Maade, som skar mig i Sjælen, for
det var en Kvinde, der skreg i Rædsel og Foritvivlelse. Jeg
havde hørt noget lignende før, nemlig dengang »Martinez« sank.
Mit Ansigt var presset mod hans Bryst, saa at jeg ikke
kunde se; men jeg hørte Maud vende sig og Jøbe hurtigt hen ad
Dækket. Det hele var sket i et Nu. Jeg havde knap haft nogen
Følelse af at være ved at tabe Bevidstheden, skønt det ganske
vist forekom mig som en Evighed, da jeg paany hørte hendes
Fodtrin. Men netop i det Øjeblik følte jeg, hvorledes Manden
sank sammen under mig, som om han ikke kunde bære mit
Legemes Vægt. Om det kun var ved en stærk Luftaanding,
eller fordi han følte sin voksende Afmagt, det ved jeg ikke; men
hans Strube dirrede under en dyb Stønnen. Haanden om min
Hals slap sit Tag, og jeg aandede atter. Han gjorde en
Anstrengelse for at gribe til igen. Men selv hans forfærdelige ”ilje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
