Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 267
efter. »Naa ja, betragt det saa herefter, som om jeg smiler
indvendigt — med min Sjæl, om De vil, min Sjæl. Betragt det,
som om jeg smiler nu.«
Og i nogle Minutter laa han der, ganske stille, og hengav
sig til sin sælsomme Indbildning.
Selve Kærnen i hans Væsen var ikke forandret. Det var den
gamle, utæmmelige, frygtelige Ulf Larsen, fængslet et eller andet
Sted i det Kød, der engang havde været saa herligt og
uovervindeligt. Nu bandt det ham med umærkelige Lænker,
indhyllede hans Sjæl i Mørke og Tavshed og udelukkede ham fra den
Verden, som for ham havde været en Kæde af stormende,
voldsomme Begivenheder. Ikke mere skulde han bøje Verbet »at
gøre« i alle Maader og Tider. »Åt være« var alt, hvad der var
tilbage — at være, uden Bevægelse; at ville, men ikke at
udføre; at tænke og slutte og være saa levende som nogen Sinde,
hvad Sjælens Funktioner angik, men at være død, hvad Kødet
angik, død for bestandig.
Og dog, selv om jeg ogsaa tog Haandjærnene af ham, kunde
vi ikke gøre os fortrolige med hans Tilstand. For os var han
fuld af Muligheder. Vi vidste ikke, hvad det næste var, vi kunde
vente os af ham, hvad frygteligt han endnu kunde begaa, naar
han hævede sig over Kødet. Vor Erfaring bevirkede denne
Følelse af Utryghed, og vi vi gik hele Tiden og passede vort
Arbejde med en vis Ængstelse over os.
Efter mange nye Vanskeligheder og efter lige saa mange nye
Opfindelser nanede vi fremad mod vort Maal. Den tredje Dags
Morgen var Fokkemasten anbragt og fastgjort, og Udsigterne
var de allerlyseste.
»Det virker, det virker!« raabte jeg.
»Kender De Dr. Jordans endelige Prøve paa Sandheden?«
spurgte Maud.
Jeg rystede paa Hovedet, medens jeg standsede for at fjerne
nogle Spaaner, som var kommen ned paa min Hals.
»>Kap vi faa den til at virke? Kan vi betro vort Liv til den?
Det er Prøven.«
»Dr. Jordan er Deres Yndlingsforfatter.«
»Da jeg sløjfede mit gamle Pantheon og bortkastede
Napoleon og Cæcar, rejste jeg straks et nyt Pantheon,« svarede hun
alvorligt, »og den første, jeg indsatte, var Dr. Jordan.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
