Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 271
Begravelse, flagrede og levede hans Aand. Den kunde flagre.
og leve, indtil det sidste Forbindelsesmiddel var sønderbrudt,
og derefter — ja, hvem kunde sige, hvor meget længere den.
kunde blive ved at flagre og leve?
OTTE OG TREDIVTE KAPITEL
»Jeg tror, jeg er ved at blive lam ogsaa i venstre Side,« skrev
Ulf Larsen Morgenen efter sit Forsøg paa at brænde Skibet
af. »Følesløsheden tiltager. Jeg kan næppe røre Haanden. De
maa tale højere. Nu er jeg snart ved at kappe de sidste Liner.«
»Føler De Smerte?« spurgte jeg.
Jeg maatle gentage Spørgsmaalet højt, før han svarede.
»Ikke hele Tiden.«
Den venstre Haand bevægede sig famlende hen over Papiret,
og det var med stort Besvær, at vi tydede de nedkradsede Ord.
Det lignede et »Aandebudskab« som dem, der frembringes ved
en spiritistisk Seance.
»Men jeg er her endnu, helt og holdent,« kradsede Haanden
lansommere end nogen Sinde.
Blyanten faldt ned paa Tæppet, og vi maatte stikke den ind
i Haanden paa ham.
»Naar jeg ikke har Smerter, har jeg fuldkommen Fred og
Ro. Jeg har aldrig tænkt saa klart, Jeg kan granske Livet og
Døden som en af Hinduernes Vismænd.«
»Og Udødeligheden? «spurgte Maud højt med Munden til
hans Øre.
Tre Gange forsøgte Haanden at skrive, men famlede haabløst
ved Blyanten, der san igen faldt ned paa Tæppet. Forgæves
prøvede vi at fan Fingrene til at holde paa den — de kunde
ikke samle sig om den. Maud trykkede saa til og holdt Fingrene
om Blyanten med sin egen Haand, og Haanden skrev, med store
Bogslaver, og meget, meget langsomt:
»V-A-A-S.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
