Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 JACK LONDON
Det blev Ulf Larsens sidste Ord. »Vaas!« Skeptisk og
uovervindelig til det sidste! Armen og Haanden sank. Kroppen
bevægede sig ganske lidt. Saa blev alt stille. Maud slap Haanden.
Fingrene spredtes — faldt fra hinanden ved deres egen Vægt,
og Blyanten rullede hen ad Tæppet.
»Kan De høre mig?« raabte jeg, holdt Fingrene og ventede
det enkelte Tryk med Fingeren, der skulde betyde »Ja«. Der
kom intet. Haanden var død.
»Jeg lagde Mærke til, at Læberne rørte sig lidt,« sagde Maud.
Jeg gentog Spørgsmaalet. Læberne bevægede sig. Hun
anbragte sine Fingerender paa dem. Atter gentog jeg
Spørgsmaalet. »Ja,« averterede Maud. Vi saa forventningsfulde paa
binanden.
»Hvad nu? Hvad kan vi spørge ham om?« sagde jeg.
»Spørg ham om noget, der kræver et »Nej« til Svar,« sagde
jeg videre. »Saa ved vi det bestemt.«
»Er De sulten?« raabte hun. .
Læberne bevægede sig under hendes Fingre, og hun sagde
»Ja.«
»Vil De have lidt Kød?« var hendes næste Spørgsmaal.
»Nej,« forklarede hun.
»Bouillon? «
»Ja, han vil have noget Bouillon,« sagde hun roligt og sa
op paa mig. »Saa længe han hører, kan han meddele sig. Og
derefter . . .«
Hun saa op paa mig med et underligt Blik. Jeg saa hendes
Læber skælve, og Taarerne stod hende i Øjnene. Hun sank over
imod mig, og jeg tog hende i mine Arme.
»Åa, Humphrey,« hulkede hun, »naar vil alt dette faa Ende?
Jeg er saa træt, saa træt!«
Hun trykkede Hovedet ind til mit Bryst, og hendes spinkle
Skikkelse rystede af Graad. Hun var som en Fjer i mine Arme,
saa slank, saa ætherisk. »Nu kan hun ikke mere!« tænkte jeg.
»Hvad kan jeg dog gøre uden hendes Hjælp?«
Men jeg beroligede og trøstede hende, indtil hun med en
Kraftanspændelse tappert tog sig sammen og genvandt sin
aandelige Ligevægt, lige saa hurtigt som hun plejede at genvinde
sin fysiske Ligevægt.
»Jeg burde skamme mig over mig selv,« sagde hun. Saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
