Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 273
tilføjede hun med det lidt gaadefulde Smil, som jeg fandt saa
henrivende: »Men jeg er jo kun en lille Kvinde.«
Det Udtryk »en lille Kvinde« fik mig til at fare sammen
som ramt af et elektrisk Stød. Det var mit eget Udiryk, mit
kære, hemmelige Udtryk, mit Elskovsudtryk for hende.
»Hvor har De faaet det Udtryk fra?« spurgte jeg hastigt.
Nu var det hendes Tur til at fare sammen.
»Hvad for et Udtryk?« spurgte hun.
»En lille Kvinde.«
»Er det Deres?« spurgte hun.
»Ja,« svarede jeg, »mit. Jeg har lavet det.«
»Saa maa De have sagt det i Søvne,« smilede hun.
Det spillende, skælvende Lys var nu igen i hendes Øjne!
Mine, vidste jeg, sagde mere end mine Ord. Jeg lænede mig
over mod hende. Uden at ville det lænede jeg mig over mod
hende, som et Træ bøjes af Vinden. Ak, vi var hinanden meget
nær i det Øjeblik. Men hun rystede paa Hovedet, som man kan
ryste Søvn eller Drøm af sig og sagde:
»Jeg har kendt det hele mit Liv. Det var Fars Navn til
Mor.«
»Det er ogsaa mit,« sagde jeg haardnakket.
»Til Deres Mor?«
»Nej,« svarede jeg, og hun spurgte ikke mere. Men længe
efter var der el muntert drillende Udtryk i hendes Øjne.
Der gik endnu et Par Dage med at gøre Skibet sejlklart. Vi
havde kun faa Sejl og forøvrigt gik det heller ikke an at sætte
Topsejl op med en Besætning paa kun to Personer. De Sejl,
vi havde, var endvidere slemt medtagne.
»Men de skal virke!« raabte Maud glædesstraalende. »Vi
skal nok faa dem til at virke og betro vort Liv til dem.«
Iblandt mine mange ny Haandteringer var
Sejlmagerhaandværket vistnok det, som jeg nemmede daarligst. Jeg kunde bedre
sejle med dem end lave dem, og jeg tvivlede ikke om, at jeg var
i Stand til at sejle Skonnerten over til en Havn i det nordlige
Japan. Jeg havde virkelig lært en hel Del Navigation ved at
læse forskellige Bøger om Bord paa »Ghost«. Dertil kom, at jeg
havde Ulf Larsens Stjerneskala, der var saa ligefrem, at et Barn
kunde forstaa den.
Hvad dens Opfinder angaar, er der det at sige, at Døvheden
Jack London: Ulf Larsen, 18
’NN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
