- Project Runeberg -  Ulvehunden /
12

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.







12

Haanden i den Retning, Skriget var kommet fra,
„— en af dem ?“

Bill nikkede. „Jeg vilde lige saa lidt have troet
det som noget andet. Men du mærkede jo selv
Uroen blandt Hundene.“

Hyl paa Hyl og svarende Hyl skar nu gennem
Luften og gjorde Ende paa Stilheden. I Stedet
for blev der et rent Helvedesspektakel. Hylene
lød fra alle Sider og Kanter, og Hundene forraadte
deres Angst ved at klumpe sig sammen saa nær ind
til Baalet, at deres Haar blev svedet af Heden.
Bill ragede op i Ilden og lagde noget mere Træ
paa, før han tændte sin Pibe.

„Jeg synes, du ser saa fortabt ud,“ begyndte
Henrik.

„Henrik . . . “ Han dampede eftertænksomt
paa Piben i nogen Tid, før han fortsatte. „Henrik,
jeg tænkte paa, hvor forbandet lykkeligere han der
dog er, end baade du og jeg nogen Sinde har
Udsigt til at blive.“

Hvem han talte om, viste han ved at vende
Tommelfingeren nedad mod Kassen, de sad paa.

„Du og jeg, Henrik, maa prise os lykkelige,
hvis vi bare kan faa Sten nok over Kroppen til at
holde Hundene fra os, naar vi engang dør.“

„Vi har heller hverken Penge eller Slægtninge
eller alt det øvrige, som han her har,“ svarede
Henrik. „En saadan langsom Ligfærd som denne er
noget, hverken du eller jeg kan, tillade os ved vor
Begravelse.“ ’

„Hvad jeg aldeles ikke kan begribe, Henrik,
er, at denne Mand, som dog maa have været en
Lord eller noget lignende i sit eget Land, en, som
aldrig behøvede at bryde sit Hoved med Madsorger
eller med Bekymringer for Sovetæpper, vilde komme
herop til denne gudsforladte Afkrog af Verden, —
det kan jeg aldeles ikke begribe.“

„Han kunde have levet fredeligt og godt til højt
op i Alderdommen, være bleven en rigtig gammel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free