- Project Runeberg -  Ulvehunden /
13

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13

Mand, bare han var bleven hjemme,“ lød det
samtykkende fra Henrik.

Bill aabnede Munden for at sige noget, men han
betænkte sig. I Stedet for pegede han ud i Mørket,
der nu laa tæt som en Mur omkring Lejrstedet.
Der var ikke Tale om, at man kunde se noget, saa
bælgmørkt var det. Et Sted saas dog et Par Øjne
lyse lig glødende Kul. Henrik henledte ved et Nik
med Hovedet Kammeratens Opmærksomhed paa
endnu et Par og et tredje Par. Lejren var omgivet
af en Kreds af glødende Ulveøjne. Nu og da
bevægede et Par af dem sig og forsvandt for et
Øjeblik efter atter at komme til Syne.

Uroen blandt Hundene tog til, og under et
pludseligt Anfald af Angst flygtede de over paa den
anden Side af Ilden, hvor de krøb sammen og klemte
sig tæt ind til Mændenes Ben. Under Panikken
var en af Hundene væltet over i Ilden. Den gav et
Par Bjæf af Smerte og Angst, og Lugten fra dens
svedne Pels fyldte Luften. Dette Røre fik Øjnene
til at flytte sig uroligt og endog at trække sig en
Smule tilbage, men saa snart der var Ro, kom de
igen nærmere.

„Det er rigtig uheldigt, Henrik, at vi staar
her uden Ammunition,“

Bill havde røget sin Pibe og hjalp nu sin
Kammerat med at faa Sengen i Stand. Den bestod af
Pels og Tæpper, som bredtes ud over Fyrregrene,
der var bleven lagt til Rette, inden de spiste
Aftensmad. Henrik gav et Grynt og begyndte at trække
sine Mokkasiner af.

„Hvor mange Patroner sagde du, der var
tilbage ?“ spurgte han.

„Tre,“ lød Svaret, „jeg vilde ønske, at det
havde været tre Hundrede. Saa skulde jeg have vist
de Bæster noget,“

Han truede vredt med Knytnæven ad de
gnistrende Øjne. Saa gjorde han omhyggeligt sine
Mokassiner rede til Tørring.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free