Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
fik saa ved Hundenes Hjælp Kisten hejst op paa
Stilladset.
„De har taget Bill, de tager maaske ogsaa mig,
men dig, unge Mand, skal de i hvert Fald ikke faa,“
sagde Henrik henvendt til den døde i Kisten, som
nu laa oppe paa det høje Stillads.
Derpaa drog han af Sted. Slæden, der saaledes
var bleven lettet, gled i Hast hen over Sneen bag
efter de villige Hunde. Ogsaa de vidste, at det gjaldt
om at naa Fort Mc Gurry, hvis Livet skulde reddes.
Ulvene, der straks genoptog Forfølgelsen, holdt sig
nu ikke mere saa langt tilbage som før. De travede
sindigt bagefter og strejfede frem langs begge Sider
af Slæden med de røde Tunger hængende ud af
Halsen og med Ribbenene synlige ved hver
Bevægelse, de gjorde. De var forfærdelig magre, som
Sække af Skind, udspændte over Benrammer, med
Muskler saa tynde som Snore — saa pilmagre, at
Henrik til Trods for sin Træthed maatte undres
over, at de i det hele taget kunde staa paa Benene
og ikke paa Stedet sank magtesløse om i Sneen.
Han turde ikke fortsætte Vandringen, til det
blev mørkt. Ved Middagstid kom der ikke alene et
Rosenskær over den sydlige Himmel, men ogsaa
en mat gylden Stribe af Solen, dens smalle øverste
Kant tittede frem over Synsranden. Han tog dette
som et godt Varsel. Dagene var nu ved at blive
længere. Solen kom tilbage. Men næppe var dette
for ham saa oplivende Skær døet bort, før han slog
Lejr. Han havde endnu et Par Timer med graat
Dagslys og Skumring tilbage, og dem vilde han
benytte til at hugge sig en vældig Forsyning af Brænde.
Med Natten indfandt sig ogsaa dens Rædsler.
Ikke alene blev Ulvene dristigere, men Mangelen
paa Søvn gjorde sig gældende. Han kunde ikke
lade være at blunde, mens han sad og krøb sammen
ved Ilden med Tæpperne over sine Skuldre, Øksen
parat mellem sine Knæ og en Hund paa hver Side,
som trykkede sig ængstelig ind til ham. Engang
London: Ulvehunden. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
