- Project Runeberg -  Ulvehunden /
35

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35

havde været et Mareridt, og saa den rødligt farvede
Hunulv lige foran sig, kun en seks—syv Fod borte.
Den sad i Sneen og saa længselsfuldt paa ham.
Begge Hundene knurrede og hylte sagte, men den
lod, som om den slet ikke lagde Mærke til dem.
Der var aldeles ikke noget truende ved den, kun
den store Længselsfuldhed, og han vidste, at dette
betød en tilsvarende Sult. Han var god Mad, og
Synet af ham fik dens Tænder til at løbe i Vand.
Den aabnede Flaben og savlede og slikkede sig om
Kæberne af Iver og Forventning.

Han fo’r sammen af Rædsel og strakte hurtig
Haanden ud efter et Stykke brændende Træ. Men
næppe rørte han Haanden, og endnu før han havde
faaet fat i Træet, var Hunulven borte og i
Sikkerhed. Saa vidste han Besked, den havde faaet noget
kastet efter sig før og kendte det. Den knurrede,
da den løb, og viste ham de hvide Hugtænder, lige
ned til Roden. Længselsfuldheden var vegen for en
vild Glubskhed, som fik ham til at gyse.

Han kastede et Blik paa Haanden, som holdt
det brændende Stykke Træ, og lagde Mærke til,
hvor snildt Fingrene valgte deres Greb om Træet
efter Ujævnhederne, hvorledes de krummede sig fra
oven og fra neden om det plumpe Stykke Brænde,
hvorledes Lillefingeren, der var kommen for nær til
den glødende Ende, følsomt og helt af sig selv,
krummede sig tilbage fra den utaalelige Hede og søgte et
mere sikkert Sted, og i samme Sekund syntes han,
at han saa disse dejlige Fingre blive knuste og revet
i Stykker af Hunulvens hvide Tænder. Aldrig nogen
Sinde havde hans Legeme været ham saa kært som
nu, da der var Udsigt til, at det snart kunde være
forbi med ham.

Natten igennem holdt han den forsultne
Ulvehær paa Afstand ved Hjælp af brændende Stykker
Træ. Naar han mod sin Vilje slumrede ind, blev
han straks vækket ved Hundenes Hyl og Bjæffen.
Morgenen kom, men for første Gang var Dagens

3*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free