- Project Runeberg -  Ulvehunden /
38

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.









38

Under Springet følte han, hvorledes skarpe Tænder
flængede hans ene Ben. Saa begyndte der en
Ildkamp paa Liv og Død. Hans tykke Halvhandsker
beskyttede en Tid laug Hænderne, og han skovlede
som besat glødende Trækul op fra Ilden og
hvirvlede dem ud i alle Retninger, til Lejrpladsen sluttelig
lignede en Vulkan.

Dog meget længe kunde han ikke holde dette
ud. Hans Ansigt var allerede dækket af
Brandvabler af Heden, Øjenbryn og Øjenhaar var svedet
af, og for hans Fødder var Heden ved at blive
aldeles uudholdelig. Med en brændende Gren i hver
Haand sprang han ud til Kanten igen. Ulvene var
drevne paa Flugt. Rundt om ham, hvor der laa
glødende Kul, sydede Sneen, og hvert Øjeblik
tilkendegav en retirerende Ulv ved vilde Spring og
Snøft og Knurren, at den havde traadt paa et
saadant Stykke glødende Kul.

De brændende Grene, han havde i Haanden,
sendte han bag efter de nærm-ste Fjender. De hede,
ulmende Handsker smed han ned i Sneen, og selv
trampede han rundt for at køle Fødderne. Begge
Hundene var borte. Han forstod, at de havde tjent
som en Mellemret i det Maaltid, som var begyndt
med Fatty, og af hvilket han selv havde god
Udsigt til en af Dagene at blive sidste Ret.

„Nej, I har miv ikke endnul“ raabte han
bistert og truede med Næven ad de forsultne Rovdyr.
Ved Lyden af hans Røst blev Ulvene opirrede. Der
blev knurret rundt om, og Hunulven kom snigende
gennem Sneen og saa atter længselsfuldt og sultent
paa ham.

Han gav sig i Kast med en ny Ide. Han spredte
Ilden ud i en stor Kreds, og midt inde i Kredsen
tog han selv Plads paa Sovetæpperne. Ikke saa
snart var han forsvunden ind bag Ildmuren, før hele
Flokken nysgerrigt nærmede sig for at undersøge,
hvor han var bleven af. Indtil nu havde de ingen
Adgang haft til Ilden. Nu slog de sig ned som




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free