- Project Runeberg -  Ulvehunden /
39

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

39

Hunde tæt omkring den. De blinkede med Øjnene,
gabede og strakte sig i den uvante Lunhed. Saa satte
Hunulven sig ned, vendte Snuden mod en Stjerne
og begyndte at tude. En efter en stemte de øvrige
med 1, til sluttelig hele Flokken sad med Snuden 1
Vejret og tudede Hungerhylet ud i den stille
Vinternat.

Det gryede, og Dagen kom. Baalet var brændt
helt ned. Brændselet var ogsaa sluppet op; han var
nødt til at gaa ud og faa fat i noget. Men næppe
prøvede han paa at forlade Ildkredsen, før Ulvene
øjeblikkelig stimlede sammen for at tage imod ham.
Med brændende Grene tvang han dem til at vige til
Side, men det var ikke længer muligt at drive dem
helt bort. Forgæves søgte han at jage dem paa
Flugt. Da han tumlede tilbage ind bag Ilden, sprang
en af Ulvene efter ham, men naaede ham ikke. Den
dumpede med alle fire ned i de glødende Kul. Den
hylte af Forskrækkelse og Pine og snærrede, og den
humpede tilbage for at køle Poterne i Sneen.

Han satte sig ned paa Tæpperne og krøb
sammen. Hans Overkrop ludede fremover fra Hofterne.
De sløve og afspændte Skuldre og det trætte Hoved,
der hvilte mod Knæene, viste, at han nu havde
givet tabt. Nu og da løftede han Hovedet for at se
Ilden langsomt synke og gaa ud. Ildringen var
ogsaa ved at gaa i Stykker; hist og her opstod der
Huller i den, og disse Huller blev større og større,
eftersom Ilden gik ud.

„Jeg antager, at de kan komme og tage mig
naar som helst,“ mumlede han. „Men det er lige
meget, nu vil jeg sove.“

Han vaagnede engang og saa gennem en
Aabning i Ildkredsen Hunulven staa lige foran og stirre
hen paa sig.

Han vaagnede igen ikke længe efter, skønt han
syntes, at der var hengaaet Timer. Der var hændt
noget — noget saa mærkeligt, at han blev endnu
mere vaagen derved. Han kunde ikke lige straks


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free