Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Den unge Fører snerrede og knurrede
rædselsfuldt, dog dens Knurren blev afbrudt af Hoste.
Blødende og hostende, men allerede som et af
Døden mærket Dyr, fo’r den ind paa den gamle og
kæmpede, til Livet ebbede ud, og dens Ben ikke
mere kunde bære den. Dagens Lys svandt bort for
dens Blik, og dens Bid og Angreb blev svagere.
Mens dette gik for sig, sad Hunulven stadig og
smilte. Den var fornøjet med Kampen. Det var
Ødemarkens Maade at fri paa, den utøjlede Naturs
Elskovstragedie, der dog kun var en Tragedie for
dem, der blev paa Valpladsen. For de overlevende
betød Udfaldet Opnaaelse af, hvad de havde
kæm
et for.
h Da den unge Fører sluttelig laa slagen paa
Valen, stavrede Enøje hen til Hunulven. Triumferende
men alligevel forsigtig nærmede den sig. Det var
tydeligt nok, at den ventede en Afvisning, og den
blev højligen forbavset, da Hunulven ikke viste
Tænderne. Det var første Gang, Hunulven tog venligt
imod den. Den snusede Næse med den gamle og
nedlod sig endog til at springe omkring og lege med
den som en kælen Hvalp, og trods sine graa Haar
og alle sine Erfaringer opførte den gamle sig ligesaa
hvalpeagtigt og endog en lille Smule mere fjantet.
De to faldne Medbejlere og den Elskovstragedie,
som var skrevet med rødt i Sneen, var allerede
glemt. Den mindedes kun, da gamle Enøje
standsede et Øjeblik for at slikke sine Saar. Da fortrak
dens Læber sig til en Knurren, og den rejste
uvilkaarligt Børster, mens den tog sig sammen til et
Spring, og dens Poter krampagtig pressede sig mod
Sneoverfladen for at faa fastere Fodfæste. Men i
næste Øjeblik var det atter glemt, og den sprang
bagefter Hunulven, der blufærdigt førte den ud paa
en Leg gennem Skovene.
Siden løb de Side om Side som to gode
Kammerater, der var naaet til en Forstaaelse med
hinanden. Dagene gik, og de holdt sammen, mens de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
