Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Snøft var nok for Hunulven, og denne gjorde
Forsøg paa at trave videre for at forsikre Enøje om, at
der ikke var nogen Fare paa Færde. Skønt den
gamle tøvende fulgte med, var den dog stadig urolig
og kunde ikke lade være med nu og da at standse
for at undersøge Varskoet.
Hunulven krøb forsigtigt ud til Kanten af en
stor, aaben Plads midt inde mellem Træerne. Den
stod der et Øjeblik helt alene. Saa sluttede Enøje sig
til, krybende og kravlende, med alle Sanser anspændt
og i allerhøjeste Grad mistænksom og urolig. De
stod ved Siden af hinanden og spejdede og lyttede
og vejrede. De hørte Hunde slaas, Mænd raabe, og
vrede Kvinders skarpe Stemmer, og ind imellem lød
et lille Barns Graad og Klynken. De kunde ikke
se stort andet end de mægtige Skindhuse,
Flammerne fra Ilden, Skikkelserne, der bevægede sig ind
imellem, og Røgen, der langsomt drev til Vejrs i den
lune Luft. Men deres Næsebor kildredes af Lugten
fra de mange gode Ting, der er sammenhobede i
en Indianerlejr, og denne Duft fortalte Enøje tillige
om noget, den for en stor Del hverken kendte eller
forstod, men som Hunulven til Gengæld var inde i
lige til de mindste Enkeltheder.
Hunulven var bleven underlig ophidset; den
snøftede og snusede og blev mere og mere oprømt.
Gamle Enøje var tvivlraadig, den forraadte sin Uro
og begyndte at gaa bort fra Stedet, men Hunulven
gav den et beroligende Strøg med Snuden hen over
Halsen og begyndte igen at se paa Lejren. Det
længselsfulde Udtryk saas igen hos den, men det var
ikke mere Sulten, som var Aarsagen. Den var lige
ved at give efter for sin Lyst til at gaa nærmere hen
til Ilden. Den længtes efter at slaas med Hundene
og at fare ind mellem Benene paa de ravende Mænd
og alligevel undgaa at blive traadt paa.
Enøje stod ved Siden af Hunulven, der blev
mere og mere utaalmodig, indtil den gamle
Rastløshed atter kom over den, og den igen følte Trang til
London: Ulvehunden. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
