Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
kom derfor til den Slutning, at det var bedst at holde
sig rolig. Alt imens kunde den smage Harens
dejlige, varme Blod i sin Mund.
Enøjes Mage hjalp ham ud af Kniben. Hunulven
tog Haren fra den, og skønt Fyrren svajede truende
og knagende over Hovedet paa hende, gnavede hun
roligt Halsen over paa Haren. Fyrren rettede sig saa
øjeblikkelig op og blev staaende i sin rigtige, lodrette
Stilling. Derpaa aad Hunulven og Enøje Byttet, som
dette mærkelige lille Fyrretræ havde fanget til dem.
De fandt andre Gange og Stier, hvor der
ligeledes hang Harer og dinglede i Luften. Ulveparret
afsøgte dem alle. Hunulven viste Vej, og gamle
Enøje fulgte med og saa nøje til. Den lærte saaledes
at plyndre Snarer, en Kunst, den senere skulde faa
god Brug for.
ANDET KAPITEL
ULVEHULEN
Hunulven og Enøje holdt sig i hele to Dage
omkring Indianerlejren. Enøje var ængstelig og
urolig, men Lejren øvede en stærk Tiltrækning paa
dens Mage. Den vilde nødig bort derfra. Dog da
Luften en Morgenstund genlød af et Riffelskud lige i
Nærheden, og en Kugle slog mod et Træ, kun nogle
faa Tommer fra Enøjes Hoved, tøvede de ikke
længer, men satte af Sted i lange Spring, der hurtig lagde
Mile mellem dem og Faren.
De løb dog ikke ret langt, kun et Par Dagsrejser.
Hunulvens Trang til at finde det, den søgte, var
begyndt at blive overvældende. Den var tillige ved at
blive meget svær og kunde kun løbe langsomt. Da
den en Dag forfulgte en Hare, som den ellers under
normale Forhold vilde have indhentet med Lethed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
