Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
og havde brat faaet en Snært af Halen lige op i
Ansigtet. En Pig var bleven siddende fast i Snuden i
mange Uger og havde været Aarsagen til sviende
Smerte, indtil den sluttelig faldt ud under Betændelsen.
Derfor lagde Enøje sig nu mageligt ned i
sammenkrøben Stilling. Snuden holdt den en hel Fod fra
Pindsvinet og ikke i den Retning, hvor Halen fandtes.
Saaledes ventede den en Tid lang helt stille. Man
kunde jo aldrig vide, Pindsvinet kunde maaske finde
paa at rulle sig ud igen. Der kunde jo muligvis
frembyde sig en Lejlighed til et hurtigt, sønderflængende
Angreb med Poten paa Pindsvinets bløde,
ubeskyttede Mave.
Men da en halv Time var gaaet, uden at der var
hændt noget, rejste Enøje sig, knurrede arrigt ad den
ubevægelige Bold og travede videre. Den havde for
tit ligget og ventet forgæves paa, at et Pindsvin skulde
rulle sig ud til at spilde mere Tid. Den fortsatte op ad
den højre Flodarm. Dagen led mod Ende, og Jagten
var stadig resultatløs.
Dens vakte Faderinstinkt æggede den og drev
den frem. Den var nødt til at finde Bytte. Sent paa
Eftermiddagen traf den tilfældigvis paa en Rype.
Enøje kom ud fra et Krat og stod Ansigt til Ansigt med
den dumme Fugl. Rypen sad paa en Stub, ikke en
Fod fra Enøjes Snudespids. De saa begge samtidig
hinanden. Fuglen gjorde et forskræmt Forsøg paa
at flyve, men Enøjes Pote ramte den og strakte den
til Jorden, saa sprang Enøje løs paa Rypen og greb
den med sine Tænder, da den begyndte at pile af
Sted over Sneen med udspilede og baskende Vinger
for igen at stige til Vejrs. Enøjes Tænder skar
gennem det møre Kød og de fine skøre Ben, og den
begyndte selvfølgelig at æde. Saa kom den i Tanker
om Faderpligterne og vendte om og løb hjemad med
Rypen i Munden.
En Mils Vej oven for det Sted, hvor Floden
forgrenede sig, stødte den, idet den løb, som den plejede,
letfodet og som en glidende Skygge og aarvaagent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
