Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
spejdende ned ad hver ny Udsigt gennem Skovene,
paa endnu friskere Aftryk af de store Poter, end dem
som den tidlig paa Morgenen havde set i Sneen. Da
Sporene nu ledte i samme Retning, som den selv løb,
var den forberedt paa ved hver Drejning af Strømmen
at møde Sporenes Ophav.
Den stak Hovedet frem bag den alleryderste
Pynt af en Klippe, hvor Strømmen gjorde en
ualmindelig stor Bøjning, og dens skarpe Øjne saa noget,
der fik den til at fare sammen og kaste sig ned. Det
var det Dyr, der havde lavet Sporet, en stor Hunlos.
Den laa ligesom Enøje før paa Dagen foran den tæt
sammenrullede Pigbold. Hvis Enøje før havde været
en glidende Skygge, saa blev den nu en saadan
Skygges Genfærd, mens den krøb og kredsede
omkring for at komme godt hen paa den Side af de to
ubevægelige, hvor Vinden bar hen. Her følte den
sig sikret mod Opdagelse.
Den lagde sig ned paa Sneen med Rypen ved
Siden af sig og kiggede frem mellem Naalene paa en
lavstammet Fyr for at iagttage Skuespillet foran sig —
den ventende Los og det ligeledes ventende Pindsvin.
Det ejendommelige ved dette Skuespil var, at den
enes Levevej krævede, at den skulde æde den anden,
mens det for den anden gjaldt om at tage sig 1 Ågt
for ikke at blive ædt. Og mens dette gik for sig, laa
gamle Enøje, Ulven, skjult bag Fyrretræet og spillede
sin Rolle med i Stykket, idet den ventede paa, at
Tilfældet, et eller andet Lykketræf, skulde forskaffe
den det Bytte, som det ligeledes var dens Levevej at
efterstræbe.
Der gik en halv Time, en hel, men der hændte
intet. Pigbolden laa som forstenet, Lossen tavs og
urørlig som hugget i Marmor, og gamle Enøje laa
stille som død. Og dog følte alle disse tre Livet
pulsere i sig i den voldsomste Spænding. De vilde
næppe kunne føle sig mere levende, end de nu gjorde,
trods denne tilsyneladende Forstening.
Enøje rørte sig pludselig umærkeligt og stirrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
