Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
om paa Ryggen. Intet hændte. Pindsvinet var
altsaa død, Enøje saa et Øjeblik opmærksomt paa
Byttet, saa tog han omhyggeligt fat i det med
Tænderne og travede hurtigt bort ned ad den frosne Strøm,
dels bærende, dels slæbende Pindsvinet, men hele
Tiden med Hovedet vendt mod Siden for ikke at
træde paa Piggene. Saa kom den i Tanker om
noget, kastede Byrden fra sig og travede tilbage til,
hvor den havde glemt Rypen. Den nølede ikke et
Sekund men var straks paa det rene med, hvad den
nu havde at gøre, og dette gjorde den — den aad
straks Rypen. Saa lø“ den tilbage og samlede igen
sin Byrde op. .
Da den havde slæbt Dagens Jagtudbytte ind 1
Hulen, undersøgte Hunulven det meget nøje, vendte
sig derpaa om mod Enøje og slikkede den venligt
paa Halsen. I næste Øjeblik jog den Enøje bort
igen fra Ungerne med en Knurren, der dog lød
mindre barsk end sædvanlig og snarere var en
Undskyldning end en Trusel. Dens instinktmæssige
Angst for Ungernes Fader var ved at svinde.
Enøje var optraadt, som en god Ulvefader burde og
aabenbarede intet syndigt Begær efter at æde de
smaa, hun havde født til Verden.
TREDJE KAPITEL
DEN GRAA ULVEUNGE
Den lignede ikke sine Brødre og Søstre. Deres
Farve viste allerede den rødlige Tone, som de
havde arvet efter Moderen, Hunulven. Den alene
slægtede i dette Stykke Faderen paa. Den var den
eneste graa Unge i hele Flokken, en rigtig lille Ulv.
I Virkeligheden lignede den paafaldende gamle
En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
