- Project Runeberg -  Ulvehunden /
64

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



64

den uvilkaarligt. var kravlet mod Lyset. Siden veg
den tilbage for Smerte, fordi den vidste, at det
var Smerte.

Den var en lille arrig Hvalp, men det var dens
Brødre og Søstre ogsaa. Det var ikke til at undres
over. Den var en Kødæder og runden af en Slægt
af Rovdyr. Dens Far og Mor levede udelukkende
af Kød. Mælken, den havde indsuget, straks den
blev født til Verden, var omdannet direkte af Kød,
og nu, da den var en Maaned gammel, og dens Øjne
kun havde været aabne en Uge, begyndte den selv
at æde Kød — Kød, der var halvtfordøjet af Moderen
og opgylpet til de fem, hurtigt voksende Unger, der
alt stillede for store Krav til Modermælken.

Men den var oven i Købet den arrigste Unge i
Flokken. Den kunde knurre kraftigere og mere
uhyggeligt end nogen af de øvrige, og dens smaa
Anfald af Raseri var langt værre end deres. Det
var ogsaa den, der først lærte, hvorledes man med
et snildt Slag med Poten kunde kaste en Modstander
til Jorden. Og den var tillige den første til at tage
en anden Unge i Øret og slide og hale i det og
knurre med tæt sammenbidte Kæber. Men det var
sluttelig ogsaa den, Hunulven havde mest Besvær
med at holde borte fra Indgangen.

Den graa Unges Higen efter Lyset voksede fra
Dag til Dag. Den var evindeligt paa Togt hen mod
Indgangen, ofte flere Meter borte fra Moderen, men
iblev lige saa hurtigt drevet tilbage igen. Den vidste
kke, at det var en Indgang. Den kendte
overhovedet ikke til Indgange — Stier, ad hvilke man
kunde gaa fra et Sted til et andet. Den kendte ingen
andre Steder end Hulen, langt mindre at gaa andre
Steder hen. Indgangen til Hulen var kun en Væg
for den — en Lysvæg. Hvad Solen er for dem,
der lever under aaben Himmel, var denne Væg af
Lys for den graa Unge. Væggen lokkede den til
sig, ligesom Lampen lokker Myggen. Den stred
bestandig for at komme hen til Lyset. Livskraften,




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free