- Project Runeberg -  Ulvehunden /
65

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

65

der hurtigt udviklede sig i den, drev den. Livet,
der rørte sig i den, havde en ubevidst Følelse af, at
det var den eneste Vej ud, som fandtes, og som den
engang skulde gaa. Men selv vidste den det ikke.
Den vidste i det hele taget ikke, at der fandtes
noget bag Lysvæggen.

En mærkelig Egenskab fandtes der ved denne
Lysvæg. Faderen — den kendte allerede sin Far
som den eneste Beboer i Verden foruden Moderen,
et Væsen, der lignede Moderen og sov nær Lyset
og var den, der bragte Kød — Faderen kunde
gaa lige gennem denne lyse, lange Væg der længst
borte og forsvinde. Det kunde den graa Unge ikke
forstaa. Dens Mor havde aldrig tilladt den at nærme
sig Væggen, men den kendte de øvrige Vægge, hvor
den havde mødt haarde Hindringer, som den stødte
sin bløde, lille Snude imod. Det gjorde ondt. Og
efter flere saadanne Oplevelser lod den Væggene
Fred. Uden at tænke nærmere over det ansaa den
Faderens Forsvinden gennem Væggen som noget,
der var ejendommeligt for ham, ligesom Mælk og
halvtfordøjet Kød var noget, der var ejendommeligt
for Moderen.

Den graa Unge gav sig i Virkeligheden ikke af
med at tænke, i hvert Fald ikke paa samme Vis som
Menneskebørn. Dens Hjerne arbejdede uklart. Men
de Følgeslutninger, den kom til, var alligevel skarpe
og stod ikke i nogen Henseende tilbage for
Menneskers. Den tog Forholdene, som de var, uden at
gruble over dem.

I Virkeligheden var dette dens Maade at opfatte
Ting paa. Den brød sig aldrig om, hvorfor en Ting
hændte. Hvorledes den hændte var tilstrækkeligt.
Da den nogle faa Gange havde stødt sin Snude
mod den bageste Væg, sluttede den sig til, at den
ikke kunde forsvinde gennem Væggen ligesom
Faderen, og den besværede sig saa ikke med
Grublerier over Forskellen mellem sig og Faderen.

Som de fleste af Vildmarkens Dyr fik den
hur
London : Ulvehunden. 5


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free