Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Læber trak sig op under et svagt Forsøg paa at
snærre. Trods sin Ynkelighed og Frygt udæskede
han dog trodsig hele Verden til Kamp. Men der
skete intet. Han stirrede og stirrede, og i sin
Nysgerrighed glemte han at snærre, ligesom han ogsaa
glemte at være bange. For en kort Tid var
Livskraften større end Frygten, og denne Livskraft viste sig
i Form af Nysgerrighed. Han begyndte at se paa de
nærmeste Genstande — Fyrretræet, som stod nede
ved Flodbredden, og Floden selv, som blinkede i
Solen og løb lige hen imod ham og først
standsede to Fod neden for Hulens Indgang, hvor han laa
og krøb sammen.
Den graa Unge havde jo levet hele sit Liv paa
et jævnt Gulv, og han kendte ikke noget til de Stød,
som et Fald kan foraarsage. Han vidste overhovedet
ikke, hvad et Fald var. Derfor traadte han nok saa
frejdigt ud i Luften. Hans Bagben stod endnu paa
Hulens Rand, og han styrtede hovedkulds nedad. Han
hylede af Smerte over det haarde Slag, han fik paa
Snuden, da han faldt ned paa Jorden. Saa begyndte
han at rulle ned ad Skrænten, stadig stærkere og
stærkere. Han var ude af sig selv af Rædsel. Det
ukendte havde naaet ham til sidst. Det havde taget et
frygtelig Tag i ham og vilde nu sikkert gøre en eller
anden forfærdelig Ulykke paa ham. Livskraften blev
fortrængt af Frygten, og han jamrede og klynkede
som en forskrækket Hundehvalp.
Det ukendte drev ham stadig fremad mod den
frygtelige Ulykke, og han klynkede ustandseligt. Dette
var noget andet, end dengang han havde bidt Hylene
i sig af Skræk for det ukendte, som lurede paa ham
uden for Hulen. Nu havde dette ukendte fazet Tag
i ham. Nu nyttede Tavsheden ikke mere. Denne
Gang var det ikke Frygt, men vanvittig Rædsel, som
gennemrystede ham.
Men Skraaningen blevllidt efter lidt jævnere, og
til sidst havnede Ungen nede paa det græsbevoksede
Flodleje. Da han endelig laa stille, udstødte han et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
