- Project Runeberg -  Ulvehunden /
72

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



72

for Fuglen, som hurtigst muligt søgte Sikkerhed i
Flugten.

Ulveungen gjorde mange Opdagelser. Hans
omtaagede lille Hjerne havde allerede opdaget, at der
var levende Ting og Ting, som ikke var levende. Han
forstod ogsaa, at han maatte tage sig i Agt for de
levende Ting. De Ting, som ikke var levende, blev
altid stazende paa samme Sted, men de Ting, som
var levende, bevægede sig, og der var ingen Grænser
for, hvad de kunde foretage sig. Man kunde vente
sig det mest uventede fra den Kant, og derfor maatte
han være forberedt.

Han kom meget kluntet af Sted paa sin
Spadseretur. Han løb ind i alle mulige Torne og
Forhindringer. En Gren, som for hans Øjne var meget
Jlangt bort, rev ham i næste Øjeblik over Næsen
eller slog haardt mod hans Ribben. Jorden var
ujævn, og somme Tider snublede han og faldt paa
Næsen. Saa var der ogsaa baade store og smaa
Rullesten, som gled fra ham, naar han traadte paa
dem, og derved lærte han, at ikke alle livløse Ting
var ligesaa ubevægelige som i hans Hule, og at smaa,
livløse Genstande lettere faldt ned eller rullede rundt
end store, livløse Genstande. Desto længere han
gik, desto bedre lærte han Kunsten. Han lærte at
indrette sig efter Forholdene. Han lærte at beregne
sine egne Musklers Bevægelser, at kende sine
fysiske Begrænsninger, at udregne Afstanden mellem
Genstande indbyrdes og mellem Genstandene og
sig selv.

Han havde Lykken med sig. Kødæder, som han
var, skønt han ikke selv vidste det, havde han det
Held ligefrem at snuble over Kød, da han tog det
første Skridt ud i Verden. Det var et rent Tilfælde,
at han opdagede Fjældrypens skjulte Rede Han
faldt ligefrem over den. Han havde fazet det
Indfald at ville spadsere op ad det omstyrtede
Fyrretræs Stamme. Den raadne Bark gik i Stykker under
hans Fødder, og med et fortvivlet Hyl gled han


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free