Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Væselen gav Slip og blev kastet op i Luften. Og
derpaa blev det gule, slanke Legeme grebet af
Ulvens Tænder, og Væselen fandt sin Død mellem de
stærke Kæber.
Ulveungen viste stor Glæde ved at se sin Mor,
dog syntes hendes Glæde over at have fundet ham
endnu større end hans Glæde over at være bleven
fundet. Hun puslede om ham, kærtegnede og
kyssede ham og slikkede de Saar, som Væselens
Tænder havde efterladt. Saa fortærede de i skøn
Enighed Blodsugeren og gik saa sammen tilbage til Hulen
for at sove.
FEMTE KAPITEL
LIVETS LOV
Ungens Udvikling foregik hurtigt. Han hvilede
sig to Dage og vovede sig saa frem igen. Det
var paa denne Udflugt, at han opdagede den unge
Væsel, hvis Mor han havde været med til at æde,
og han bar sig saa snildt ad, at den unge Væsel fik
samme Skæbne som sin Mor. Men paa denne lille
Ekspedition for han ikke vild, og da han blev træt,
søgte han hjemad igen til Hulen og sov. Og for
hver Dag, der gik, strejfede han videre og videre
omkring. — Han begyndte at faa en bestemt
Følelse af sine Kræfter og sine Svagheder og lærte
ogsaa, naar han skulde være modig, og naar han
skulde være forsigtig. Han fandt det
hensigtsmæssigst altid at være forsigtig, undtagen de sjældne
Øjeblikke, hvor han, overbevist om sit eget Mod —
hengav sig til smaa Raserianfald og uskyldige Lyster.
Naar han traf en omstrejfende Fjeldrype, viste
han sig altid som en rasende, lille Djævel, og naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
