- Project Runeberg -  Ulvehunden /
87

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

87

som en vanvittig, men pludselig og for første Gang
i hans Liv var der vaagnet et andet og
modstridende Instinkt i ham. En mægtig Ærefrygt faldt
over ham. Han blev tvunget til Uvirksomhed af en
overvældende Følelse af sin egen Svaghed og
Ubetydelighed. Her var der en Myndighed og Kraft,
som aldeles tog Magten fra ham.

Ungen havde aldrig set Mennesker, dog havde
han et instinktmæssigt Kendskab til dem. Ganske
uklart forstod han, at Mennesket var det Dyr, som
havde tilkæmpet sig Førstepladsen over alle vilde
Dyr. Ungen saa ikke paa Mennesket med sine egne
Øjne alene men ogsaa med alle sine Forfædres —
med Øjne, som i Mørket havde slazet Kreds om
utallige Lejrbaal, som havde stirret i Afstand og fra
de tætteste Buskadser paa dette fremmede, tobenede
Dyr, som var Hersker over alt levende. Den arvede
Fortryllelse hvilede over Ungen, den Frygt og
Respekt, som var født af Aarhundreders Kamp og
Generationers stadig forøgede Erfaringer. Arven var for
knugende for en Ulv, som kun var en Unge. Havde
han været fuldvoksen, var han løbet sin Vej. Men
han dukkede sig ned i et Anfald af overvældende
Frygt og tilbød allerede halvvejs den Underkastelse,
som hans Slægt havde tilbudt fra den første Gang,
en Ulv havde ligget ved Mandens Ild og varmet sig.

En af Indianerne rejste sig, gik hen til ham og
bøjede sig over ham. Ungen knugede sig tættere
mod Jorden. Det ukendte, en fast Masse af Kød og
Blod, bøjede sig over ham og søgte at faa Tag i
ham. Han rejste uvilkaarligt Børster, Læberne trak
sig tilbage, og hans smaa Tænder laa bare. Haanden,
som var hævet som en Straffedom over ham, tøvede,
og Manden sagde leende: „Wabam wabisca ip pit
tah.“ („Se dog, de hvide Hugtænder.“)

De andre Indianere lo højlydt og foreslog Manden,
at han skulde samle Ungen op. Da Haanden sank
dybere og dybere, kæmpede Instinkterne i Ungen
en haard Kamp. To mægtige Drifter kæmpede


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free