- Project Runeberg -  Ulvehunden /
88

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.







88

i ham, enten Overgivelse eller Kamp. Resultatet
blev en Mellemting. Han overgav sig, indtil Haanden
næsten rørte ham. Saa kæmpede han, Tænderne
lynede i et Snap, som jog dem dybt nediHaanden.
I næste Øjeblik fik han en Lussing paa den ene
Side af Hovedet, som væltede ham om paa Siden.
Dermed opgav han alle Tanker om Kamp. Hans
Ungdom og Underkastelsesinstinkt overvældede ham.
Han satte sig paa Bagdelen og hylede. Men Manden,
i hvis Haand han havde bidt, var vred. Ungen fik
endnu en Lussing paa den anden Side af Hovedet.
Og saa satte han sig op og hylede endnu stærkere
end før.

De fire Indianere lo stadig højere, og endogsaa
den Mand, som var bleven bidt, begyndte at le. De
slog Kreds omkring Ungen og lo af ham, mens han
jamrede i sin Rædsel og Smerte. Midt i Jammeren
hørte han noget. Indianerne hørte det ogsaa. Men
Ungen vidste, hvad det var, og med et afsluttende,
langt Hyl, som indeholdt mere Triumf end Sorg,
holdt han op med Spektaklet og ventede paa sin
Mors Komme, hans modige, utæmmelige Mor, som
kæmpede og dræbte alt og aldrig var bange. Hun
snærrede, mens hun løb. Hun havde hørt sin Unges
Hyl og sprang af Sted for at hjælpe ham.

Hun for hen imod dem og saa prægtig ud i
sin moderlige Iver og Ophidselse. Men for Ungen
var hendes beskyttende Raseri saare tiltalende. Han
udstødte et lille Glædeshyl og sprang frem for at
møde hende, mens Menneskedyrene hurtigt trak sig
nogle Skridt tilbage. Hunulven stod foran sin Unge
og saapaa Mændene med strittende Børster, og dybt
nede i hendes Strube snærrede det dumpt. Hendes
Træk var fordrejede og hadske af Vrede, endogsaa
hendes Næsebor dirrede, saa mægtig var hendes
Snærren.

Saa var det, at der pludselig lød et højt Udraab
fra en af Mændene. „Kiches, udbrød han. Ungen
følte, hvorledes hans Mor ligesom slappedes ved















<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free