- Project Runeberg -  Ulvehunden /
90

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



















90

Saa trak Ungen igen Læberne ned over sine Tænder
og sank lydig ned, mens Haanden igen vendte
tilbage og kløede ham bag Ørene og op og ned af
hans Ryg.

„Han her er Beviset,“ vedblev Graa Bæver.
„Det er tydeligt, at Kiche er hans Mor. Men hans
Far var en Ulv. Derfor er der lidt af en Hund og
meget af en Ulv i ham. Hans Tænder er hvide, og
Hvidtand skal være hans Navn. Jeg har talt. Han
er min Hund. For Kiche var min Brors Hund,
ikke sandt? Og er min Bror ikke død?“

Ungen, som altsaa nu havde faaet et Navn her
i Verden, laa og vogtede paa de talende. En Tid
endnu fortsatte Menneskene deres Støj med Munden.
Saa tog Graa Bæver en Kniv fra en Kæde, som
hang om hans Hals, og gik ind i Buskadset og skar
sig en Kæp. Hvidtand fulgte ham med Øjnene.
Han flækkede Kæppen i begge Ender og stak Snore
af raa Bark ind i Indsnittene. Den ene Snor bandt
han om Halsen paa Kiche. Saa førte han hende
hen til et tyndt Naaletræ og slog den anden Snor
omkring Stammen.

Hvidtand fulgte efter og lagde sig ned ved Siden
af hende. Salmon Tunges Haand blev strakt ud og
væltede ham om paa Ryggen. Kiche saa ængstelig
til. Hvidtand følte, at Frygten var ved at komme op
i ham igen. Han kunde ikke helt undertrykke
en Snærren men gjorde ikke noget Forsøg paa at
snappe Haanden med de udspilede Fingre, der gned
op og ned ad hans Mave paa en meget behagelig
Maade og rullede ham fra den ene Side til den anden.
Det var latterligt og utiltalende at ligge der paa
Ryggen og sprælle med Benene. Desuden var det en
saa uendelig hjælpeløs Stilling, at Hvidtands hele
Natur gjorde Modstand derimod. Han kunde intet
gøre for at forsvare sig. Hvis dette Menneskedyr
havde ondt i Sinde, forstod Hvidtand godt, at han
ikke kunde undslippe. Hvordan kunde han springe
af Sted med sine fire Ben strittende op i Luften? Men




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free