Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9I
Underkastelsesdriften var stærkere end Frygten, og
han nøjedes med at knurre svagt. Denne Knurren
kunde han ikke undertrykke, men Mennesket
straffede den heller ikke med et Slag i Hovedet. Og
ydermere følte Hvidtand en uforklarlig Glæde, mens
Haanden gned frem og tilbage. Naar han blev trillet
om paa Siden, ophørte hans Knurren; naar Fingrene
pressede og pirrede bag hans Øren, steg den
behagelige Følelse, og da Manden med et afsluttende Klap
og Krads forlod ham og gik sin Vej, var al Frygt
forsvundet hos Hvidtand. Han kom mange Gange
senere til at føle Frygt under sit Samvær med
Mennesker, dog var dette det første Tegn paa det
frygtløse Kammeratskab med Mændene, som han til sidst
oplevede.
Efter nogen Tids Forløb hørte Hvidtand en
fremmed Lyd, som kom nærmere. Han var meget
hurtig til at klassificere disse Lyde, han forstod
nemlig straks, at det var Menneskelyde. Faa Minutter
senere slæbte Resten af Stammen sig hen til dem,
udmattet af Marchen. Der var mange Mænd, Kvinder
og Børn, 40 Sjæle, og alle tungt belæssede med
Lejrens Rejsetilbehør og Udrustning. Der var ogsaa
mange Hunde, og med Undtagelse af de halvvoksne
Hvalpe var ogsaa disse belæssede med
Lejrudrustning. Paa Ryggen bar Hundene i Sække, som var
spændt haardt fast under Bugen, en Vægt fra 10 til
20 Kilo. Hvidtand havde aldrig set en Hund før,
men ved Synet af dem forstod han, at de var af
samme Race som han selv, kun lidt anderledes. Men
de viste ringe Forskel fra Ulvene, da de opdagede
Ungen og hans Mor. Der blev stor Opstandeise.
Hvidtand rejste Børster, snærrede og snappede op
i Ansigterne paa den gabende Hundeflok, som kom
imod ham. Han blev kastet om og laa under dem,
følte de skarpe Tænders Bid i sit Legeme og bed
og rev i Benene og Bugene over ham. Der var
en umaadelig Hurlumhej. Han kunde høre Kiche’s
Snærren, mens hun forsvarede ham, og han kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
