- Project Runeberg -  Ulvehunden /
92

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.








92

høre Menneskenes Skrig, Lyden af Kølleslagene paa
Legemerne og Smerteshylene fra de Hunde, som
blev ramte.

Kun faa Minutter hengik, inden han var paa
Benene igen. Han kunde nu se Menneskene drive
Hundene tilbage med Kølleslag og Sten, forsvarende
ham, frelsende ham fra hans Races vilde Tænder,
den Race, som af en eller anden Grund alligevel
ikke var hans. Og skønt hans Hjerne ikke havde
nogen klar Forestilling om saa abstrakt et Begreb som
Ret og Retfærdighed, erkendte han i Menneskene
det, de var — Lovens Skabere og Lovens
Haandhævere. Han forstod ogsaa at vurdere den Kraft,
hvormed de haandhævede Lovene. I Modsætning
til andre Dyr, som han hidtil havde truffet paa,
hverken bed eller kradsede de. De paatvang de
døde Ting deres egne levendegjorte Kræfter, og de
døde Ting adlød dem.

Styrede af disse mærkelige Skabninger fløj Kæppe
og Sten gennem Luften som levende Ting og
efterlod smertefulde Saar hos Hundene.

For ham var dette en usædvanlig Magt, en
unaturlig, ufattelig Magt, ja, ligefrem guddommelig Magt.
Ifølge sin Natur kendte Hvidtand ikke noget til
Guddommelighed; i bedste Tilfælde kunde han kun
kende noget til det, som laa inden for hans Fatteevne;
men den Beundring og Ærefrygt, som han nærede
for disse Menneskedyr, lignede paa en vis Maade
den Beundring og Ærefrygt, som en Mand vilde nære
ved Synet af nogle himmelske Væsner, som fra et
Bjærg kastede Lynstraaler ud over en forbavset
Verden.

Den sidste Hund var blevet drevet tilbage.
Tumulten døde hen. Og Hvidtand slikkede sine Saar
og grundede over det, der var sket — hans første
Prøve paa Koblets Grusomhed og hans Præsentation
for det. Han havde aldrig drømt om, at hans
Race bestod af mere end et Begreb, hans Mor og
han selv. De havde dannet en Race for sig selv,




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free