Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
at formaa ham til at blive hos hende. Men hans
Nysgerrighed var ustyrlig, og nogle Minutter senere
vovede han sig ud paa en ny Opdagelsesrejse. Han
opdagede et af Menneskene, Graa Bæver, som sad
paa Hug og lavede noget af Pinde og tørt Mos, som
var spredt rundt omkring ham paa Jorden.
Hvidtand kom nærmere og betragtede ham nøjere. Graa
Bæver lavede Mund-Støj, som Hvidtand opfattede
som fredelig, og derfor kom han stadig nærmere.
Kvinder og Børn bragte flere Pinde og Grene hen
til Graa Bæver. Der skulde øjensynlig ske noget
med det samme. Hvidtand var saa nysgerrig, at
han kom helt hen til Graa Bævers Knæ, han havde
allerede glemt, at det var saa frygteligt et Væsen som
et Menneske. Pludselig saa han en mærkelig Ting
ligesom Røg begynde at hæve sig op fra Pindene
og Mosset mellem Graa Bævers Hænder. Saa viste
der sig midt imellem Pindene en levende Genstand,
som vendte og drejede sig og havde samme Kulør
som Solen paa Himlen. Hvidtand kendte intet til
Ilden. Den tiltrak ham, ligesom Lyset i Indgangen
til Hulen havde tilstrukket ham i hans Barndom.
Han kravlede de sidste Skridt hen til Flammerne. Han
hørte, at Graa Bæver lo ved Siden af ham, og han
kunde høre, at Lyden var fredelig. Saa rørte hans
Næse ved Flammen, og samtidig stak han sin lille
Tunge hen til den. I næste Øjeblik blev han som
lammet. Det ukendte, som lurede mellem Pindene
og Mosset, rev ham væmmeligt i Næsen. Han for
tilbage og udstødte en Masse forbavsede Klageskrig.
Ved denne Lyd løb Kiche snærrende saa langt bort,
som Snoren vilde tillade det og stod saa dér og
rasede vildt, fordi hun ikke kunde komme ham til
Hjælp. Men Graa Bæver lo højlydt og slog sig paa
Laarene og fortalte det skete i hele Lejren, indtil
hver eneste een lo paa den mest stormende Maade.
Men Hvidtand sad paa sin Hale og hylede og
hylede, en fortabt og ynkelig lille Skikkelse midt
imellem Menneskene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
