Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
noen. AÅtter, og denne Gang med Vilje, sparkede
Graa Bæver til ham. Hvidtand fornyede ikke sit
Angreb paa Foden, Han havde lært noget nyt om
Trældommen. Aldrig nogen Sinde, ligegyldigt,
hvordan Forholdene end var, maatte han bide Guden,
som var Herre og Hersker over ham, hans Herre
og Mesters Legeme var helligt og maatte ikke
besudles af saadan en elendig Ulvs Tænder. At bide
Guderne var øjensynlig Toppunktet af Forbrydelser,
en Forbrydelse, som hverken kunde overses eller
tilgives.
Da Kanoen rørte ved Kysten, laa Hvidtand
klynkende og ubevægelig og ventede paa at faa at
vide, hvad der var Graa Bævers Vilje. Det viste
sig at være Graa Bævers Vilje, at han skulde gaa
i Land, og i Land blev han kastet med en saadan
Kraft, at det igen gjorde ondt paa alle de ømme
Steder. Han kravlede skælvende op og stod
klynkende paa Flodbredden. Lip-Lip, som havde
overværet hele Begivenheden fra Højen, fløj nu over
ham, kastede ham omkuld og satte Tænderne i ham.
Hvidtand var altfor udmattet til at kunne forsvare
sig, og det vilde være gaaet svært ud over ham,
hvis ikke Graa Bævers Fod var bleven skudt ind
imellem dem og havde løftet Lip-Lip op i Luften
med en saadan Voldsomhed, at han klaskede ned
paa Jorden adskillige Meter derfra. Dette var
Menneskets Retfærdighed, og til Trods for sin ynkværdige
Tilstand følte Hvidtand et lille taknemmeligt Gys.
I Hælene paa Graa Bæver sjokkede han lydigt
gennem Landsbyen hen til Teltet. Og saaledes gik det
til, at Hvidtand lærte, at Retten til Afstraffelse var
noget, som Guderne forbeholdt sig selv og nægtede
de lavere Dyr, som stod under dem.
Da alt var stille den Nat, tænkte Hvidtand paa
sin Mor og sørgede over hende. Han sørgede
altfor højt og vækkede Graa Bæver, som slog ham.
Efter den Tid sørgede han sagte, naar Guderne var
i Nærheden. Men sommetider, naar han strejfede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
