Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IIO
Fordelen ved at overraske. En Hund, som blev
overrasket paa sin ;Post og fik oprevne Skuldre
eller Ører, der ligefrem hang i Laser, førend den
egentlig anede, hvad der foregik, var delvis slaaet
af Marken.
Tilmed var det mærkværdig let at magte en
Hund, som blev taget med en Trumf, en overrasket
Hund, som blev væltet om, blottede næsten altid et
Øjeblik Undersiden af Halsen — det mest saarbare
Sted, som de kæmpede for med deres Liv.
Hvidtand kendte dette Sted. Det var et Kendskab, som
han havde faaet direkte fra de jagende Ulve. Naar
Hvidtand angreb, var hans Fremgangsmaade derfor
altid denne: først at finde en ung Hund alene,
dernæst at overraske den og kaste den om, og til sidst
at sætte Tænderne i den bløde Strube.
Da han endnu kun var halvvoksen, var hans
Kæber ikke stærke eller store nok til at gøre
Angrebene paa Struben dødelige; men mangen en ung
Hund gik rundt i Lejren med en forbidt Strube
som et Tegn paa Hvidtands Bedrifter. Og en Dag,
da han havde været saa heldig at møde en af sine
Fjender alene i Skovens Udkant, lykkedes det ham
ved Gang paa Gang at kaste Hunden omkuld og
angribe Struben, at faa den store Aare bidt over,
saaledes at Hunden forblødte. Der blev stor
Opstandelse den Nat, han var bleven opdaget. Nyheden
var bleven bragt til Hundens Herre, Kvinderne
fortalte alle Historierne om det stjaalne Kød, og Graa
Bæver blev omringet af mange vrede Væsener. Men
han lukkede resolut Døren til sit Telt, Synderen
havde han indenfor og vilde ikke tillade den
Hævnakt, som hans Stammefrænder forlangte.
Hvidtand blev hadet baade af Mennesker og
Dyr. I denne Periode af hans Udvikling havde
han aldrig et Øjebliks Ro. Hver Hunds Tand var
imod ham og hver Mands Haand. Hans egen Race
hilste ham med Snærren, Guderne med Slag og
Sten. Han levede i stadig Anspændelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
