- Project Runeberg -  Ulvehunden /
111

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DD

Han var altid lysvaagen, rede til Angreb,
vagtsom over for Angreb, med aabent Blik for pludselige
og uventede Ondskabsfuldheder, forberedt paa at
handle efter sit eget Princip og uden Følsomhed,
rede til at springe ind og sætte Tænderne i eller
springe bort med en truende Snærren.

Snærre kunde han bedre og mere rasende end
nogen anden Hund, ung eller gammel, i Lejren.
Hensigten med at snærre er enten at advare eller
forskrække, og det er en Skønssag, naar den skal
benyttes. Hvidtand vidste, hvorledes han skulde
snærre, og naar han skulde snærre. Han udtrykte
alt, hvad der var ondt, ildesindet og forfærdeligt i
sin Snærren. Med en Næse, som var takket af
stadige Kampe, med stive, bølgeformede Børster,
med en Tunge, som viste sig og forsvandt igen
ligesom en rød Snog, med nedhængende Øren,
hadefulde Øjne, tilbagetrukne Læber og med blottede
Tænder kunde han fremtvinge en Standsning hos en
hvilken som helst Angriber, — en midlertidig Pavse,
som gav ham et Øjebliks Ro til at udtænke og
overlægge sin Plan. Men ofte blev den opnaaede
Pavse saa lang, at den endte med, at Angrebet slet
ikke blev til noget. Og Hvidtands Snærren havde
over for mere end een af de store Hunde hjulpet
med til et ærefuldt Tilbagetog.

De halvvoksne Hunde havde selv udstødt ham,
og de maatte betale deres Forfølgelse med at faa
hans blodige Fremgangsmaade og mærkværdige
Kampdygtighed at føle. Hvalpene havde selv forbudt ham
at løbe sammen med dem, og Resultatet af denne
mærkelige Krig blev, at intet Medlem af Flokken
kunde løbe alene omkring. Hvidtand vilde ikke
tillade det. Med Undtagelse af Lip-Lip var de
nødsagede til at holde sammen til grundigt Forsvar
mod den frygtelige Fjende, de selv havde skabt.
En ensom Hvalp ved Flodbredden var det samme
som en død Hvalp eller en Hvalp, som forfærdede


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free