- Project Runeberg -  Ulvehunden /
112

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



II2

Lejren med sine Smertens- og Rædselsskrig, naar
den flygtede bort fra Ulveungen, som havde ligget
paa Lur efter den.

Men Hvidtands Gengældelser holdt ikke op,
selv da de unge Hunde lærte, at de maatte holde
sammen. Han angreb dem, naar de var alene, og
de angreb ham, naar de var samlede. Alene Synet
af ham var nok til at faa dem til at styrte af Sted
efter ham, og i saadanne Tilfælde bragte hans
Hurtighed ham for det meste sikkert i Havn. Men ve
den Hund, som løb foran sine Kammerater ved en
saadan Forfølgelse. Hvidtand havde lært at vende
sig pludselig om imod den Forfølger, som var 1
Spidsen for Flokken og flaa ham grundigt, før
Flokken kunde naa hen til ham. Dette hændte meget
hyppigt, idet Hundene, naar de først var ophidsede,
meget let glemte sig selv i Stridens Hede, hvorimod
Hvidtand aldrig tabte Hovedet. Han kastede stjaalne
Øjekast tilbage, mens han løb og var altid rede til
at snurre rundt og kaste sig over den altfor nidkære
Forfølger, som var løbet foran sine Kammerater.

Unge Hunde er bestemt til at lege, og tvunget af
Forholdene blev deres Leg til denne forvrængede Krig.
Det blev sommetider en dødelig Leg, i alle Tilfælde
altid en alvorlig Leg. Paa Grund af sin Rapfodethed
var Hvidtand ikke bange for noget som helst. I den
Periode, hvor han ventede paa sin Mor, førte han
Flokken paa mangen en vild Jagt gennem de
tilstødende Skove. Men som oftest fandt Flokken
ham slet ikke. Deres Skrig og Skraal fortalte ham,
at de nærmede sig, naar han løb der alene paa
fløjelsbløde, tyste Poter, en bevægelig Skygge
imellem Træerne, paa samme Maade som hans Far og
Mor havde løbet før ham. Desuden kendte han
Skovene bedre end de, han kendte dens
Hemmeligheder og spillede dem adskillige Puds. Et
af hans mest yndede Kneb var at skjule sit Spor
i rindende Vand og saa ligge ganske stille i det






























<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free