- Project Runeberg -  Ulvehunden /
114

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
























114

blev taget ned, og Kanoerne ved Bredden ladede,
forstod han alt. Kanoerne var allerede afsejlede, og
nogle af dem var forsvundne ned ad Floden.

Efter nøje Overvejelse besluttede han at blive
tilbage. Han ventede kun paa en Lejlighed til at
snige sig ud af Lejren og ind i Skovene. Her, hvor
Isen var begyndt at antage fast Form i den rindende
Strøm, opdagede han et Hi. Saa kravlede han ind
i det tætteste Buskads og ventede. Tiden gik, og
han sov med Mellemrum i adskillige Timer. Saa
blev han vækket ved at høre Graa Bæver kalde
ham ved Navn. Der var ogsaa andre Stemmer.
Hvidtand kunde høre, at Graa Bævers Kone tog
Del i Eftersøgelsen, ligeledes Mit-sah, som var Graa
Bævers Søn.

Hvidtand rystede af Angst, men skønt hans
første Tilskyndelse var at kravle ud fra sit
Skjulested, modstod han den dog. Efter nogen Tids
Forløb døde Stemmerne bort, og lidt efter krøb han ud
for at glæde sig over det heldige Udfald af sit
Foretagende. Mørket var ved at indtræde, og i nogen
Tid legede han mellem Træerne og glædede sig over
sin Frihed. Men ganske pludselig blev han grebet
af Ensomheden. Han satte sig ned for at tænke
over Sagen, lyttede til Skovens Tavshed og blev
foruroliget over den. Dette, at alt var saa lyst,
syntes ham ildevarslende. Han følte den lurende Fare,
ukendt og uset. Han var ængstelig for de utydelige
Omrids af Træstammerne og de mørke Skygger,
som kunde indeslutte alle mulige Slags farlige Ting.

Desuden var det koldt. Her var ikke nogen
varmende Teltside, som han kunde vende sig
henimod. Han frøs om Poterne, og han løftede først
den ene saa den anden Forpote. Han snoede sin
buskede Hale rundt om dem for at varme dem,
og i samme Øjeblik havde han et Syn. Der var
intet mærkeligt deri. For hans indre Øje
fremtrylledes en lang Række Billeder. Han saa Lejren
igen, Teltene og Ildstedet. Han hørte Kvindernes















<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free