Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
ikke havde dræbt det med et heldigt Riffelskud,
vilde Tingene have skikket sig paa en hel anden
Maade. Graa Bæver vilde ikke have slaaet Lejr
paa Mackenzieflodens nærmeste Bred, og
Hvidtand vilde være løbet forbi og have fortsat sin Vej
enten for at dø eller finde Vej hen til sine vilde
Brødre og Søstre og blive som de — en Ulv alle
sit Livs Dage.
Natten faldt paa. Sneen væltede ned i tykkere
Masser, og Hvidtand, som klynkede sagte, mens han
snublende hinkede af Sted, opdagede pludseligt et
friskt Spor i Sneen. Det var saa friskt, at han ikke
var i Tvivl om, hvad det var. Hylende af Iver
fulgte han det tilbage fra Flodbredden og ind
imellem Træerne. Han hørte Lyde fra Lejren. Han
saa Ilden, Kloo-kooch, som kogte Mad, og Graa
Bæver, som sad paa Hug og gumlede paa en Stump
raa Tælle. Der var frisk Kød i Lejren.
Hvidtand ventede Prygl. Han krøb sammen og
rejste saa smaat Børster ved Tanken om det. Saa
løb han fremad igen. Han frygtede og afskyede de
Prygl, som han vidste ventede ham. Men han
vidste tillige, at han nu vilde faa Varme, Beskyttelse af
Guderne, Hundenes Selskab — rigtignok et Selskab
af Fjender, men ikke desto mindre et Selskab, som
vilde tilfredsstille hans Trang til Fællesskab.
Han kom krybende og kravlende ind i
Lysskæret. Graa Bæver opdagede ham og holdt op
med at gumle paa Tællen. Hvidtand kravlede
langsomt fremad, krybende paa Maven i Følelse af sin
Ynkelighed, Fornedrelse og Underdanighed. Til sidst
laa han ved den Herres Fødder, til hvem han
frivilligt overgav sig selv med Liv og Sjæl. Af eget
Valg kom han for at sidde ved Menneskets Ild og
lade sig regere af ham. Hvidtand skælvede, imens
han ventede paa, at Straffen skulde komme over
ham. Haanden over ham gjorde en Bevægelse.
Han krøb uvilkaarlig sammen under det ventede
Slag. Men det faldt ikke. Han stjal sig til at se
frsøf 020 OE |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
