Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Guderne, for nu var alle Hundenes Tænder vendt
imod ham, og han prøvede til Bunds den samme
Forfølgelse, som før havde været rettet mod
Hvidtand.
Da Lip-Lip blev kastet til Side, kunde Hvidtand
godt være bleven Anfører for Flokken. Men han
var altfor ensom og vranten til det. Han holdt af
at snappe efter sine Kammerater. Ellers ignorerede
han dem. De flygtede, naar han kom, og ikke
engang de tapreste af dem vovede at stjæle hans
Kød fra ham. Deres eget Kød aad de derimod
hurtigst muligt af Frygt for, at han skulde tage det fra
dem. Hvidtand kendte nok Loven: at undertrykke
de svage og adlyde de stærke. Han aad sin Andel
af Kødet saa hurtigt, han kunde. Og saa ve den
Hund, som endnu ikke var færdig! En Snærren, et
Glimt af Tænder! Og Hunden kunde hyle op mod
de ubarmhjertige Stjerner, mens Hvidtand gjorde
Ende paa hans Kød for ham.
Imidlertid hændte det nu og da, at en eller
anden Hund gjorde Oprør og blev undertrykket paa
det kraftigste, og paa denne Maade holdt Hvidtand
sig i Øvelsen. Han var bange for at miste sin
ensomme Stilling midt imellem Flokken, og han
kæmpede ofte for at hævde den. Men den Slags Kampe
varede meget kort. Han var for hurtig for de andre.
De var flaaede og blødende, før de sansede, hvad
der var sket, og var slaaet af Marken, før de var
begyndt at kæmpe.
Ligesaa streng som Gudernes Slæde-Disciplin
var, ligesaa streng var den Disciplin, som Hvidtand
haandhævede over for sine Kammerater. Han tillod
dem aldrig nogen Frihed. Han fordrede en
ubetinget Respekt. De maatte gøre, hvad de vilde,
naar de var for sig selv. Det brød han sig ikke
om. Men derimod var det ham magtpaaliggende,
at de overlod ham til hans Ensomhed, flyttede sig,
naar han fandt paa at spadsere imellem dem, kort
sagt, altid erkendte hans Magt over dem. Hvis de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>