Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V EE EE NP A EO E E
127
Jærte, at der var to Slags Guder. Der var hans
Guder, og der var andre Guder, og imellem dem
var der en Forskel. Retfærdighed eller
Uretfærdighed, det var ganske lige meget, han maatte tage alt,
som det blev givet ham fra hans egne Guder. Men
han var ikke nødt til at tage imod Uretfærdighed af
de andre Guder. Det var hans Privilegium at
gengælde det med sine Tænder. Og dette var ogsaa
en Lov, som Guderne havde lavet.
Førend Dagen var endt, lærte Hvidtand endnu
mere om denne Lov. Mit-sah, som alene samlede
Træ til Ilden ude i Skoven, stødte sammen med den
Dreng, som var bleven bidt. Der var andre Drenge
med ham. Der faldt vrede Ord imellem dem. Saa
angreb alle Drengene Mit-sah. Det gik haardt til.
Slagene regnede ned over ham fra alle Sider.
Hvidtand saa i Begyndelsen til. Dette var en Sag
mellem Guderne, som han ikke havde noget at gøre
med. Saa kom han i Tanker om, at det var
Mitsah, en af hans egne Guder, som var bleven ilde
behandlet. Det var ikke noget begrundet Instinkt,
som fik Hvidtand til at gøre det, han nu gjorde. I
et Anfald af Vrede sprang han ind imellem
Angriberne. Fem Minutter senere var hele Omegnen
opfyldt af flygtende Drenge, og fra mange af dem
dryppede der Blod ned paa Sneen som Tegn paa,
at Hvidtands Tænder ikke havde været ledige. Da
Mit-sah fortalte Historien i Lejren, gav Graa Bæver
Ordre til, at Hvidtand skulde have Kød, og da
Hvidtand laa mæt og søvnig ved Ilden, forstod han, at
Loven var bleven bekræftet. — Det var paa en
lignende Maade, at Hvidtand lærte Loven om
Ejendom og Pligten til at forsvare Ejendom. Fra at
forsvare sine Guders Legeme til at forsvare deres
Besiddelser var der et Skridt, og Hvidtand gjorde
dette Skridt. Hvad der tilhørte hans Guder, skulde
forsvares mod Alverden — selv om det gik saa vidt,
at man maatte bide andre Guder. En saadan
Handling var ikke alene Helligdomsran, den var ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
