- Project Runeberg -  Ulvehunden /
134

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



134

Han stod stadig, dum og forvirret, helt
hensunken i Tanker, og undrede sig over alt dette, da
Kiche for tredie Gang angreb ham, besluttet paa at
drive ham helt bort fra Stedet. Og Hvidtand lod
sig drive bort. Dette var et Hundyr af hans Race,
og det var en Lov blandt dem, at de mandlige Dyr
aldrig kæmpede mod de kvindelige. Denne Lov
havde han ikke lært gennem Erfaringer. Det samme
Instinkt, som fik ham til at hyle ad Maanen og
Nattens Stjerner, og som fik ham til at ængstes for
IJ?Øden og det ukendte, havde ogsaa lært ham denne

ov.

Maaneder gik. Hvidtands Legeme voksede sig
stærkere, tungere og mere tætbygget, mens hans
Karakter udviklede sig i Følge de Linier, som hans
Arv og Omgivelser havde afstukket for ham. Hans
Indre lignede Leret, det indeholdt mange
Muligheder og kunde alt efter Forholdene omdannes i
mange forskellige Former. Hvis Hvidtand aldrig var
kommen til Menneskenes Ildsted, vilde Ødemarken
have formet ham til en almindelig Ulv. Men
Menneskene havde givet ham andre Forhold at leve
under, og han blev formet om til en Hund, som i
mange Retninger lignede en Ulv, men alligevel var
en Hund mere end en Ulv.

Og paa denne Maade blev han i Henhold til
sin letomformelige Natur og Omgivelsernes
Indflydelse omformet til et ret ualmindelig Væsen. Det
kunde ingen benægte. Han blev mere vild, mere
uselskabelig, mere ensom og mere frygtindgydende.
Hundene forstod mere og mere, at det var bedre at
leve i Fred end i Krig med ham, og Graa Bæver
lærte at sætte større Pris paa ham for hver Dag,
der gik.

Hvidtand, som i alle Retninger samlede et Fond
af Kræfter, havde ikke desto mindre een udpræget
Svaghed. Han kunde ikke taale at blive let af.
Han hadede Mænds Latter. De maatte le af hvad
som helst indbyrdes, det brød han sig ikke om, blot


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free